Vkst + kvalitet #6 - september 2012

  • Published on
    29-Nov-2014

  • View
    1.898

  • Download
    5

DESCRIPTION

I 6. udgave af magasinet vkst+kvalitet er der fokus p bredygtighed og CSR. Se zmags version af magasinet her: http://viewer.zmags.com/publication/f841b6eb

Transcript

  • 1. MAGASIN #6NOVEMBER 2012 DANSK STANDARD vkst CSR Awards 2012: SMVer og CSR-strategi +kvalitet hrer sammenMADS VLISEN: Ida Auken:Hvor svrtkan det vre? Grn omstilling kommer ikke af sig selv + Crowne Plaza Copenhagen: Vrelse med grn udsigt Berendsen vil fortlle om ansvarlighed Forsvaret i krig mod energispild Vi kber miljmrket Et netvrk for indkb med omtanke Samarbejde skal skabe synergi Hvordan kommer I videre med CSR?
  • 2. rolle i udviklingen af grnne tekno- logier. Standarder er med til at sikre, at produkterne er af hj miljkvalitet, og ger ogs forbrugernes mulig- Den bredygtige hed for at tage et grnt valg. I Dansk Standard er vi allerede i vkst starter fuldt sving med at udvikle standarder og redskaber, der kan understtte regeringens grnne omstilling. Det med standarder glder fx inden for smart grid og in- telligent styring af elforbruget, hvor der lige nu udvikles internationale standarder for bl.a. datasikkerhed. Ud over at vi har udviklet en rkkeOgs SMVerne Flere og flere danske virksomheder ledelsesstandarder under CSR-para-har set fordelene arbejder i dag strategisk med CSR. Ogs SMVerne har set fordelene ved plyen, har vi ogs initieret udviklin- gen af en CSR-standard, som virk-ved at stte at stte det, de bare gr i system. somheder kan blive certificeret efter.det, de bare gr Det giver dem ikke bare overblik Derudover har vi i Miljmrk- over deres indsats og prioriteringer; ning Danmark netop ssat et nyti system det sikrer ogs den lbende opflg- netvrk: Vi kber miljmrket Et ning, der er ndvendig i en dynamisk netvrk for indkb med omtanke. virksomhed. Og ofte er standarder et I indkbernetvrket indgr bl.a. If ndvendigt hjlpemiddel til at n i Skadeforsikring, Danske Bank, Steen ml. & Strm, Rambll, Grundfos og Ny- Dansk Standard vil gerne bakke kredit, fordi disse virksomheder tror op om denne udvikling og give et p, at det nytter at st sammen om skulderklap til de SMVer, der kobler at stille miljkrav. deres CSR-aktiviteter til deres forret- Verden str over for nogle af- ningsstrategi. Vi har derfor besluttet grende udfordringer, der angr at uddele en pris til en virksomhed konomi og ressourcer. De to ting med frre end 100 ansatte, der ar- hnger sammen. Og netop kom- bejder med CSR som en forankret binationen af de to udfordringer vil del af strategien. Prisen uddeles ved styrke vores eksport af grnne tek- CSR Awards 2012 i Snderborg. nologier, skabe ny vkst og nye ar- Standarder er centrale i udviklin- bejdspladser. Her spiller standarder gen af nye grnne teknologier. Milj en srlig rolle. minister Ida Auken siger til vkst+ kvalitet: Anne Haslv Sthr Standardisering spiller en vigtig Adm. direktr, Dansk StandardAnne Haslv Sthr,Dansk StandardFoto: Tine Harden2 DANSK STANDARD CSR DANSK STANDARD CSR 3
  • 3. CSR Awards 2012 systematiseret For frste gang uddeler ledelse Dansk Standard en Med ledelsessystemerIda Auken, Danmarks miljminister:Vi skal bygge bro mellem hensynet til milj og pris til en virksomhed med den bedste forank- kan man undg undige brandslukninger. Og vkstsundhed p den ene side og omstning ogarbejdspladser p den anden side. ring af bredygtighed i strategien. den nye CSR-standard er ingen undtagelse. +kvalitet 6 34 24 14 18 Vrelse med grn udsigt Berendsen vilUdgivet af:Dansk Standard, Det unge Crowne Plaza Copenhagen Towers har sat sig for at underbygge fortlle om ansvarlighedKollegievej 6,2920 Charlottenlundwww.ds.dk sin pstand om at vre blandt verdens mest bredygtige hoteller. HotelletAnsv. redaktr: forventer, at dokumentationen fr Standarden for samfunds-Palle Almar KnudsenRedaktion: kommerciel vrdi. ansvar har givet vaskerikon-Hanne Dyrmann,Morten Andersen og cernen bedre overblik og lystLane Markholt-Hansen til at gre omverdenen mereKorrektur: Helen Kbke opmrksom p arbejdet medog Ulrik PossLayout: Sren Damstedt, bredygtighed.TrefoldForside: Ida Aukenfotograferet afClaus Bjrn Larsen.Oplag: 5.000 eksemplarer4 DANSK STANDARD CSR DANSK STANDARD CSR 5
  • 4. Fotos: Claus Bjrn Larsen Grn omstilling Regeringen vil stte turbo p grn omstilling. Standarder er en del af lsningen, mener miljminister Ida Auken. kommer ikke af sig selv I en tid, hvor presset p jordklodens fordi det er det, Danmark skal leve og EU. Det er planen, at Danmark i ressourcer er stigende, str bre- af i fremtiden, og fordi vi modsat den forbindelse skal udvikle sig til et dygtighed, grn konomi og kon- hvad mange mske tror ikke har demonstrationsland for nye tekno- kret indsats over for forurenings- lst alle miljproblemer endnu. Den logier og nye metoder. Et tiltag, der Miljminister Ida Auken: problemer, ressourceproblemer og klimaforandringer hjt p regerin- grnne omstilling skal hjlpe vores virksomheder til at producere mere bde skal skabe stigende beskfti- gelse og forbedre miljet herhjem- Den grnne omstilling gens agenda. med frre ressourcer og udvikle me. Og som iflge miljministeren skal hjlpe vores virksom- Under overskriften Grn om- fremtidens grnne teknologier, s vi vil krve brug af standarder: stilling vil regeringen sikre en grn p n og samme tid fr skabt vkst Med standarder fr virksom- heder til at producere mere konomi og erhvervsudvikling i og taget hnd om de miljproble- hederne mulighed for at dokumen- med frre ressourcer og Danmark og gre Danmark klar til en mer, vi str over for herhjemme og tere, at det, de siger, virker ogs fremtid, hvor al energi er vedvarende rent faktisk gr det. Standardisering udvikle fremtidens grnne og ressourceforbruget bredygtigt. globalt, siger Ida Auken. er dermed med til at fremme den teknologier Vkst+kvalitet har mdt miljmi- Standarder fremmer grn grnne udvikling. Vi skal ikke lave nister Ida Auken og spurgt, hvorfor udvikling lsninger, som kun kan godkendes det er afgrende at gennemfre en Men hvordan bliver de gode intenti- og accepteres af forbrugere og virk- grn omstilling af Danmark: oner indfriet? Den grnne omstilling somheder i Danmark. Derfor er in- Regeringen nsker at stte krver bl.a. andet en strre dansk ternationalt accepterede standarder turbo p den grnne omstilling, indsats i internationale forhandlinger i mange tilflde en forudstning6 DANSK STANDARD CSR DANSK STANDARD CSR 7
  • 5. for, at vi kan afstte vores produkter der allerede har set, at fremtiden dien skal ikke vade rundt i kemikalier, Et velfungerende indrep det internationale marked, sigerIda Auken, som er meget optaget af, tilhrer dem, der kan snke deres ressourceforbrug og finde nye ls- nr de producerer produkter til os. Spildevandet fra tekstilvirksomhe- marked er afhngigtat standarder er baseret p den ny- ninger p den ressourceknaphed, vi den i Bangladesh skal ikke forurene af, at vi har en flleseste viden om, hvad der er teknolo- s smt oplever: vandet osv. CSR handler ogs om at forstelse af, hvad dergisk muligt, og at vi dermed undgr Et velfungerende indre marked vre ressourceeffektiv , at fastholdeat spnde ben for innovative lsnin- er afhngigt af, at vi har en flles medarbejdere, at levere sunde og er op og ned, nr viger: forstelse af, hvad der er op og ned, gode produkter til forbrugerne det snakker grnt Standarder skal hele tiden skub- nr vi snakker grnt. Det kan ikke handler simpelthen om en samletbe p udviklingen frem for at bremse nytte noget, at vi gr tingene p n tilgang til en sund og bredygtigden. Det nytter jo ikke at have old- mde herhjemme og p en helt an- forretningsmodel, siger Ida Auken.nordiske kriterier for ecodesign og den mde i EU. Det glder for s vidtBAT (best available technology), hvis bde for virksomhederne, som ikkevirksomhederne reelt kan produ- skal mdes af flere regler end hjstcere produkterne med langt mindre ndvendigt, og det glder for for-energi eller vand, siger Ida Auken. brugerne, som skal kunne gennem- skue de mange informationer, deNy teknologi skal udvikles bliver prsenteret for. Jeg vil gerneMange af de grnne teknologiske arbejde for flles ambitise EU-kravlsninger bliver allerede anvendt i til produkter, produktionsformerdag, mens andre endnu ikke er ud- og serviceydelser, s vi fr nye ogbredt. Iflge Ida Auken vil der ogs bedre produkter og lsninger, somvre behov for at udvikle helt nye virksomhederne kan afstte i helegrnne teknologier her vil stan- Europa, siger Ida Auken.dardisering komme til at spille envigtig rolle: CSR spiller central rolle 3 skarpe om Svanen og Blomsten til Ida Auken Standarder er med til at sikre, En anden ndvendighed i jagten p Vkst+kvalitet har stillet miljminister Ida Auken 3 sprgsml om miljmrkerne Svanen og Blomsten.at produkterne er af hj miljkvali- grn omstilling er iflge miljmi-tet, og ger ogs forbrugernes mu- nisteren den stadig stigende CSR- 1. Danskerne kber stadig flere og flere milj ved at f miljmrket deres produkter, jo bedre; og jo flere mrkede varer. Hvordan mener du, at rege forbrugere vi kan give det lille skub i retning af et bredyg-lighed for at tage et grnt valg. Det indsats i danske virksomheder. Flere ringen kan hjlpe med at give forbrugerne tigt indkb, jo bedre.glder selvflgelig ogs p et hjt og flere arbejder aktivt og strategisk endnu bedre mulighed for at kbe milj rigtigt? 3. Det offentlige foretager enorme mngderprioriteret omrde som vand, siger med at tage hensyn til miljet, sikre indkb hvert r. Kunne miljmrkede proIda Auken og understreger, at i for- gode arbejdsforhold og skabe ttte Vi kan ikke tvinge forbrugerne til at kbe miljrigtigt, men vi dukter og services ikke i hjere grad end ihold til EU og internationalt i vrigt relationer til lokalsamfundet. Ogs kan komme med sm krlige skub, s det bliver nemmere at dag betyde noget for, hvad der indkbes? handle grnt. Og noget af det vigtigste er, at forbrugerne kanbidrager standarder bl.a. til at sikre et regeringen selv vil iflge regerings- fle sig trygge ved, at de produkter, der markedsfres som Jo, Danmark er blandt de bedste i EU, nr det glder of-solidt grundlag for bl.a. vrktjer til grundlaget i hjere grad end tidli- grnne, rent faktisk ogs er grnne. Derfor bakker regerin- fentlige indkb, men vi skal helt i top. Det er bl.a. derfor, re- gen ogs konsekvent op om Blomsten og Svanen i stedet geringen vil komme med en strategi for intelligent offentligtmiljledelse, miljkommunikation, gere medtage milj, klima og energi indkb. De offentlige indkbere udgr en kmpe indkbs- for at acceptere alle mulige forskellige mrker og forsg pensartede mlemetoder og kontrol i sine beslutninger: greenwashing. muskel p 200 mia. kr. i Danmark, og derfor vil det vremed laboratorier. CSR er vigtigt, fordi det er med tosset, hvis vi ikke bruger den kraft til at skubbe markedet i 2. Hvilken rolle mener du, miljmrkerne en mere grn retning. til at stte fokus p helheden. Vi skal Svanen og Blomsten spiller i regeringens Jeg ser gerne, at vi bliver bedre til at tnke ilevetidsom-Et grnt indre marked bygge bro mellem hensynet til milj ambition om at lave en grn omstilling af kostninger og inddragelse af milj- og energikrav i forbin-Hun betragter ogs standarder som og sundhed p den ene side og om- Danmark? delse med strre anlgsarbejder. Det skal ikke kun vre indkbsprisen, der bestemmer, hvilket produkt det offentligeet betydningsfuldt vrktj til at gre stning og arbejdspladser p den Svanen og Blomsten ligger p topti i verden over de mest vlger. Man skal ogs inddrage omkostningerne i brugset indre grnt marked til virkelighed. anden side, siger Ida Auken og fort- kendte grnne mrker. De er derfor et godt udgangspunkt fasen i den samlede konomiske vurdering af produktet. Her for at skubbe p den grnne omstilling. Jo flere virksomhe- er det naturligt at trkke p de erfaringer, vi har fra arbejdetEt marked, der iflge miljministeren stter: der, der fr jnene op for de markedsfringsfordele, der er med miljmrkerne.er ndvendigt, nr vi skal konkurrere Og nr det glder CSR, tagermed de store asiatiske konomier, vi et bredere ansvar: Arbejderne i In-8 DANSK STANDARD CSR DANSK STANDARD CSR 9
  • 6. Mads vlisen, formand for Rdet for Samfundsansvar: Hvor svrt kan det vre? Det glder om at f de sm og mellem- store virksomheder med. Forestillinger om bvl og omkostninger afskrkker. Stine Bosse, bestyrelsesformand for bl.a. Men med den undskyldning snyder Det Kongelige Teater og Brnefonden: virksomhederne sig selv. Der er gode eksempler p, hvor enkelt man ved en Vi m udnytte de bredygtig indsats kan skabe en bedre Hvordan kan forretning med gevinst for smvernes forspring, vi har ejere, medarbejdere og samfundet. Axel Boisen, direktr for CSR-fonden: Jeg tror, at en af de vsentligste man fremme Jeg tror, at bredygtighed er en integre- udfordringer, vi har, er at finde mder, ret og naturlig prmis i mden, man dri- hvorp de sm og mellemstore virksom- CFOen skal lytte til ver sin virksomhed. Rigtig mange tnker heder kan arbejde med samfundsansvar den CSR-ansvarlige allerede sdan uden at kunne stte fine bredygtighed p en sdan mde, at de kan se, at der er ord p. Hvis vi i Danmark skal vinde de penge i det. For nr de ikke har tid til det, CSR har tre grundlggende udfordringer. kampe, der naturligt er p den globale er det nok, fordi de sm og mellemstore 1: Den virksomhedsstrategiske. 2: Hos scene, m vi udnytte de forspring, vi har. virksomheder ikke synes, at det skaffer forbrugeren. Og 3: I det offentlige. Her er bredygtighedstankegangen en helt unik platform, som vi uden de dybe knbjninger kan udvikle og folde ud i og CSR i dansk vrdi og bare er tidsspilde. Det er en stor udfordring. Mange gr det fantastisk godt p 1: Den CSR-ansvarlige spiser stadig ikke frokost med CFOen og er ikke med til bestyrelsesmderne. Frst nr det sker, erhvervsliv? de kommende r. samfundsansvar. De kalder det bare ikke bliver CSR andet end lovlydighed og per- Virksomheder har naturligvis et ansvar bredygtighed eller social ansvarlighed. sonlig moral. for det, de laver. Herunder et socialt For dem handler det om at vre en god 2: Jeg har bestilt den nye iPhone 5. ansvar for de samfund, man agerer i. Jeg arbejdsplads. Og i en stor virksomhed vil S lnge jeg og alle mulige andre gr har til dato ikke mdt n virksomhedsle- alt det, de gr, blive centralt styret som det, uagtet Apples leverandr Foxconns der, der udtrykte noget andet. I hvert fald ikke i Danmark. Begrebet CSR bliver ofte vkst+kvalitet har spurgt social ansvarlighed. Hvad med at hjlpe dem i gang via en ny app Hvor svrt kan selvmordsrate, s m vi alle vente p politikerne. fejlfortolket, og nogle forveksler det med ren filantropi.Ansvar, ogs det sociale, tre fremtrdende det vre?? 3: Og politikerne? Regeringens nye CSR-strategi er en sammenfejning af er et helt naturligt led i ordentlig virk- somhedsdrift, og herefter kan man, hvis danskere om, hvad de eksisterende tiltag. Ingen ekstra forskning eller formidling. Manglende visioner eller man som virksomhed har et konomisk mener, der skal til for at Foto: Kim Wendt handlekraft betyder, at otte-ti rs arbejde og/eller et menneskeligt overskud, gre for at samle CSR-aktiviteterne atomiseres mere end det umiddelbart forventelige. Som oftest kommer det tifold tilbage. Det fremme bredygtighed og ud i alle mulige personligt drevne initia- tiver i de enkelte ministerier. Nul strategi ved de, der har prvet, og det er en sand motivationsfaktor. Tilmed den vsentlig- CSR i dansk erhvervsliv. over det. ste motivationsfaktor, mener jeg. S kre regering. Gr de offentlige 50 % af den danske konomi bredygtig. Fra voksenbleer til marmor. Fra service- medarbejdere til el. S ville CFOen lytte til CSR-manageren. For jeg dropper ikke min iPhone 10 DANSK STANDARD CSR DANSK STANDARD CSR 11
  • 7. HURTIGT N Y T 8 ud af 10 Netvrk for CSR og kender til samfundsmssigt ansvar Dansk Standard I Forum for samfundsmssigt ansvar internationale udvikling og trends inden uhjulpet kendskab fr du svar p, hvordan du kan bruge CSR for samfundsmssigt ansvar. Forummet (Epinion, 2012) til strategisk forretnings- og organisati- udspringer af det udvalg, der udviklede onsudvikling, og hvordan man tiltrkker DS 49001 for samfundsmssigt ansvar i og fastholder medarbejdere. Du fr ogs dansk regi og deltog i udviklingen af ISO Hvor kommer viden om, hvordan man bliver certifice- 26000. Novo Nordisk er p.t. formand for kakaobnnen fra? ret efter DS 49001 for samfundsmssigt ansvar/CSR. forummet. Kun en lille procentdel af kakaobnner certificeres i dag efter Hvis du vil inviteres til det nste mde, er kravene til bredygtig produktion. Det skal nye europiske og Forum for samfundsmssigt ansvar du velkommen til at kontakte seniorkon- internationale standarder nu ndre p, s industrien kan imde- mdes regelmssigt i lbet af ret med sulent Kim Christiansen p kc@ds.dk eller komme den stigende eftersprgsel efter bredygtige produkter. aktuelle temaer p agendaen, fx den telefon 2277 6987. Danmark str i spidsen for udviklingen af standarder, der vil basere sig p det bedste fra de forskellige private ordninger, som allerede findes. t grundlggende flles kravst vil gre det let- tere for bde kakaobnder og industrierne, der anvender kakao F viden om, hvordan man som ingrediens, at forholde sig til og efterleve kravene. Dermed mler bredygtige samfund bliver det mere enkelt for kakaobnderne at f certificeret deres kakaobnner og at hjne deres levestandard. De nye standarder skal samtidig sikre sporbarheden. Hvordan kan man mle, styre og flge op p bredyg- tigheden i en global virksomhed eller en kommune? Arbejdet med at udvikle standarden foregr i et dansk udvalg, Det skal en rkke internationale standarder bidrage til som er bent for alle interesserede. Forelbig deltager repr- sentanter fra Toms, DI Fdevarer og Forbrugerrdet. Hvis du er at lse. Standarderne kommer til at favne bredt lige fra interesseret i at hre mere om udvalget for kakaobnner, er du ledelsessystemer for udvikling og administration af b- velkommen til at kontakte seniorkonsulent Lars Brogaard p lbs@ds.dk eller telefon 2048 2374. redygtige samfund til tekniske vejledninger om brug af indikatorer for energi, transport, vand, affald og kom- munikation. Standarderne skal kunne anvendes af alle Svanen giver typer samfund, fx virksomheder, organisationer, byer, god varme kommuner og regioner, der nsker at mle og forbedre bredygtigheden. Du kan deltage i udviklingen af standarderne. Hr Omkring mio. brndeovne og mere ved at kontakte standardiseringskonsulent Mette -kedler er installeret i de danske Juul Sandager p mjs@ds.dk eller telefon 2120 0386. hjem. Srligt inden for de sene- ste r er antallet af brndeovne steget. Fyring med tr er CO2- ISO 9001 hvert 7. minut neutralt, idet afbrnding af tret Mere end 1 million virksomheder ogFlles oplader organisationer er certificeret efter ISO ababababab udleder den samme mngde CO2 ,gavner miljet 9001 for kvalitetsledelse. Alene i 2009 var som tret optog, da det voksede. der en tilvkst p cirka 8 %, hvilket svarerFremover kan du sagtens lne sidemandens oplader, selvom til 80.000 nye certificeringer efter den Dog udleder fyring med brndselhans mobil ikke er samme mrke som din. Der er nemlig kom- populre standard. Standarden for kvali-met en flles standard for mobilopladere, EN 62684, som skal partikler, som er skadelige for men- tetsledelse skaber overblik over virksom- hedens arbejds- og forretningsgange.gre det muligt at producere en flles mobiloplader, der passertil alle mobiltelefoner uanset type og mrke. nesker og miljet. Miljrigtig fyring Derfor er ISO 9001 et effektivt styrings- 7 ud af 10 kender til og svanemrkede brndeovne instrument til at overvge og korrigere standardiseringNu, hvor alle har mulighed for at bruge de samme ladere, beh- minimerer luftforureningen. Ovne virksomhedens handlinger. uhjulpet kendskab (Epinion, 2012).ver du ikke som du sikkert gr i dag at smide den gamle op- med Svanemrket har et lavt udsliplader vk, nr du fr en ny telefon. Der er nemlig stor sandsyn- Nu kan du kbe ISO 9001 som lydbog. Glighed for, at du kan genbruge den, du har. Dansk Standard har af partikler samt en hj virknings- ind p webshop.ds.dk.faciliteret arbejdet med at udvikle standarden fra dansk side. grad. Ls mere p ecolabel.dk.12 DANSK STANDARD CSR DANSK STANDARD CSR 13
  • 8. Ledelses- systemet giver ro i maven De fleste virksomheder har i dag i strre eller mindre grad systematiseret deres ledelse og styring af virksomheden. Mange af dem har taget udgangspunkt i et ledelsessy- stem. Gert Steffensen, direktr i Dansk Standard, skyder p, at mellem 8-10.000 danske virksomheder har brugt en ledelsesstandard til at skabe orden og struktur. Og ikke mindst til at f ro i maven: Ledelsessystemet behandler alle de emner, som en ledelse br forholde sig til, og er med til at skabe syste- matik i, hvordan ledelsen leder sin virksomhed. Mange virksomhedsledere oplever en ro i maven, nr de imple- menterer et ledelsessystem, fordi de ved, at der er styr p de forhold, man ellers pludselig ville kunne blive viklet ind i, siger Gert Steffensen. Ud over afvrgelsen af brandslukninger er ledelses- systemet iflge Gert Steffensen ogs med til at sikre, at man lbende vender tilbage og vurderer relevante em- ner.Med ledelsessystemer kan man Man gr ikke bare ind og ser p det aktuelle om-undg undige brandslukninger, rde n gang for alle og regner med, at det s er fikset. Systemet krver, at man hvert r vender tilbage og grfortller Gert Steffensen. Den nye det hele efter. At man fr tjekket, om man nu ogs grCSR-standard er ingen undtagelse. det, man siger. Det kan ogs vre krav fra samfundet ogOg s favner den bredere end omverdenen, der har ndret sig, og som man derfor m korrigere sine handlinger efter, fortller Gert Steffensen.mange andre ledelsessystemer. CSR-standarden favner bredt Det nyeste medlem inden for familien af ledelsesstan- darder hedder DS 49001 og omhandler CSR. Iflge Gert14 DANSK STANDARD CSR DANSK STANDARD CSR 15
  • 9. Steffensen kan man komme meget vidt omkring i sin kan i bund og grund kun afgres af kundernes og om-virksomhed ved at bruge netop denne standard, da den verdenens vurdering. Det er ikke nok, at man selv synes, i dagomhandler flere af de vsentlige temaer under CSR-pa- at man har styr p det. Hvis kunden mener, at ens pro- t lggermorgen i Korraplyen som fx arbejdsmilj, milj, energiledelse, risiko- dukt er miljbelastende, er man ndt til at forholde sig til Definerer forandringledelse, kvalitetsledelse og sundhedsledelse. det. S m man gre op med sig selv, om man vil holde Skaber I nogle tilflde overfldiggr DS 49001, at man ogs fast i denne produktionsform eller finde en ny, siger Gertimplementerer et ledelsessystem for de andre omrder, Steffensen og konkluderer, at man sledes ikke kan fejefordi den er s favnende. Man kan njes med at integrere noget ind under tppet:fx arbejdsmilj og milj i DS 49001, hvilket gr processen Man kan ikke fralgge sig at tale med sine interes-mere overskuelig for mange, siger Gert Steffensen. senter, der hvor det gr ondt. I stedet for at have et kon- fliktforhold kan man f et neutralt forhold til sine interes-Kan integrere andre systemer senter, hvor man arbejder p at skabe en flles gensidigFor virksomheder, der allerede har et ledelsessystem, gi- forstelse, siger Gert Steffensen.ver det god mening at integrere systemerne i CSR-ledel-sessystemet. Og iflge Gert Steffensen er processen en Ned p et fornuftigt lejedel lettere, hvis man allerede har implementeret et eller Iflge Gert Steffensen har mange danske virksomheder iflere ledelsessystemer og derfor kender tankegangen fra dag gjort sig nogle tanker om CSR og har en holdning tilsystemet. S har man automatisk gjort sig mange over- begrebet, men det er sjldent nedskrevet. Det betyder,vejelser, og meget er allerede sat i system. at mange virksomheder starter p bar bund, nr de im- S handler det egentlig om at integrere det, man har, plementerer et CSR-ledelsessystem:i sit CSR-ledelsessystem. Meget af det, man har arbej- De fleste af vores kunder er sm og mellemstore, ogdet med, fx milj, energiforbrug og belastninger af res- de har ikke et system i forvejen. De skal opbygge det helesourcer, og som man derfor allerede har et billede af, kan fra bunden. Det kan vre svrt, nr man ikke har tradi- kker Afd jer ELSE Nbruges i et CSR-ledelsessystem, siger Gert Steffensen og tionerne. Derfor er det altafgrende, at de fr det ned p Overve ter I LED TIK NG ut KRE R LI GNIppeger, at det ogs er billigere for virksomheden, da det et fornuftigt leje, siger Gert Steffensen. Han er dog ikke Besl RAN GER PO LIGE OP FL FO G R INGkrver frre audit, dokumenter og gebyrer. bekymret for nybegyndere: SVA LR DRING FASTLER AN BE Den strste udfordring, uanset hvilket ledelsessy- EG FOR UDPInteressenterne er i fokus stem man starter op, er helt klart at holde det simpelt ogFormlet med CSR-standarden er at gre det enkelt for fokusere. Der er s meget, man kan tage fat i. Den storevirksomheder at arbejde systematisk med alle de omr- udfordring er at lave en prioritering og f et overblik. Detder, der omfattes af CSR. I modstning til mange af de kan vre en hurdle. Men det er det hele vrd, siger Gertandre ledelsesstandarder lgger CSR-standarden i str- Steffensen.re grad op til, at man bruger sine interessenter og lytter Dansk Standards CSR-rdgivning tager udgangspunkt i DS 49001, Ledelses-til dem. Hvor man i et miljledelsessystem kigger indad- system for samfundsmssigt ansvar. Itil p sig selv og sprger om, hvad der er bedst muligt kan vlge en eller flere af de fire faser,for virksomheden selv, s har man i et CSR-system bor- afhngigt af hvor langt I er med jeres Forandring CSR-indsats. Vrdien for virksomheden kommer,gernes og interessenternes vinkel i fokus ved at sprge: nr CSR-strategi og jeres ml bliver enHvad er bedst for borgerne og interessenterne? Muligheder naturlig del af hverdagen. Det kan krve Hvordan kan en CSR-indsats bidrage til forandringer, som vi skaber gennem Det er en ny vinkel for mange virksomheder. Langt forretningsudvikling og vrditilvkst? workshops, kampagner og undervisning.de fleste er slet ikke vant til at kigge uden for deres egne Vi afdkker de forskellige muligheder pmure. Det kan vre en udfordring og skabe nye krav, baggrund af interessent- og trendana- Optimering lyser samt CSR-strategiworkshops og Har I en CSR-strategi, men savnerfortller Gert Steffensen og understreger, at man ved at hjlper jer med at vlge de vigtigste fornyelse? Vi vurderer jeres hidtidigelytte til sine interessenter fr hrt, hvad der rrer sig: indsatsomrder. CSR-aktiviteter, revurderer bl.a. interes- sentanalysen og styrker jeres systematik i Det er en fantastisk mulighed for at hre, hvordan Realisering det fremadrettede arbejde.man skal udvikle sin forretning. I fremtidens samfund er Hvordan kan CSR implementeres i jeresdet vigtigt, at man lytter til, hvad forbrugerne og kun- virksomhed? Vi sikrer, at CSR-arbejdet Hr mere om, hvordan I kommer videre bliver en integreret del af jeres fremtidige med jeres CSR-indsats. Kontakt voresderne gerne vil have. At vre en ansvarlig virksomhed hverdag og hjlper jer med at systemati- konsulenter p 39 96 61 01 eller consul- sere og prioritere indsatsen. ting@ds.dk.16 DANSK STANDARD CSR DANSK STANDARD CSR 17
  • 10. Fotos: Crowne Plaza Copenhagen Towers Vrelse med grn udsigtDet unge Crowne Plaza CopenhagenTowers har sat sig for at underbyggesin pstand om at vre blandt verdensmest bredygtige hoteller. Hotelletforventer, at dokumentationen frkommerciel vrdi. Allerede p vej ind gennem sving- at vi har noget at have det i, nr vi dren til Crowne Plaza Copenha- kalder os et af verdens mest bre- gen Towers reception mder man dygtige hoteller. En award fortller budskabet. P glasset opregnes med jo egentlig kun, at du var bedre end halvt gennemsigtig skrift en rkke de andre, der var nomineret. Nr du internationale priser for bredyg- arbejder med CSR-standarden, invi- tighed, som hotellet i restaden har terer du aktivt en tredjepart ind til at modtaget gennem sin blot tre r g dig efter i smmene. Det er vi det lange levetid. frste hotel i verden, som gr. Vi er voldsomt glade for vores forskellige awards, men ingen af Styr p husholdningen dem kan mle sig med det arbejde, Crowne Plaza Copenhagen Towers vi er i gang med, hvor vi har lovet os blev indviet i november 2009. Det selv at leve op til den internationale var akkurat i tide til at levere b- CSR-standard, siger hoteldirektr redygtig indkvartering til en rkke Allan Agerholm. af deltagerne i FNs klimatopmde Nr du arbejder aktivt Arbejdet er baseret p Dansk COP15 i december samme r. Mod med CSR-standarden, Standards ledelsessystem for sam- st, syd og vest er facaderne forsy- inviterer du aktivt en fundsmssigt ansvar, som er be- net med solpaneler, der dkker 10 3. part ind til at g dig efter i smmene. Det skrevet i standarden DS 49001. procent af hotellets energiforbrug, er vi det frste hotel i Nr vi forhbentlig opnr cer- der i vrigt er srdeles lavt sam- verden, der gr. tificering efter standarden inden for menlignet med traditionelle hotel- Allan Agerholm f mneder, kan vi dokumentere, ler. Desuden bliver hotellets forbrug18 DANSK STANDARD CSR DANSK STANDARD CSR 19
  • 11. af mad, papir og andre ressourcer holdt p et minimum. Et typisk hotel Dermed er hotellet fdt bre vil helt sikkert dygtigt, men alligevel valgte man i opn betydelige 2011 at g ind i CSR-certificering. P det tidspunkt vidste vi, at besparelser p der var styr p vores husholdning. Vi energiforbrug holdt forbruget af energi og resurser lavt og havde sikret, at batterier blev og resurser ved afleveret til genbrug og s videre. at arbejde med Med CSR-standarden kunne vi g et skridt videre og se mere holistisk standarden p tingene. CSR-standarden dkker Allan Agerholm, hoteldirektr, Crowne Plaza Copenhagen Towers bredere end miljmssig bredyg- tighed og hensyn til klimaet, forkla- rer Allan Agerholm. Netop timingen var i vrigt en den lgge en plan, der sigter mod Derfor vidste jeg godt, hvor del af grunden til beslutningen. Vi certificering inden for to r. store kravene er. Men for nogle af er jo en ung organisation, men efter Leverandren ved s, at hvis der afdelingslederne har det vret over- halvandet r i drift begynder du trods ikke er sket noget inden for de to r, raskende. Du kommer virkelig ud i alt at f en vis rutine. Det er et godt vil han blive valgt fra, hvis vi kan finde krogene. tidspunkt at teste, om du rent faktisk en sammenlignelig alternativ leve- gr det, som du siger, at du gr. randr, som er miljcertificeret. Processen stopper aldrig Klarer hotellet den afsluttende audit, Tydelige krav til leveran Succeshistorier har vil processen have strakt sig over 14 drer kommerciel vrdi mneder. Det er hurtigere end nor- Blandt de omrder, som CSR-stan- Til gengld har arbejdet med CSR- malt, hvilket var muligt, fordi hotellet darden omfatter ud over milj og standarden ikke frt til besparelser i forvejen havde meget af dokumen- klima, er arbejdsmiljet, og at blandt p hotellets energiforbrug og milj- tationen p plads i forbindelse med andet brnearbejde, diskrimination pvirkning. arbejdet med bredygtighed. og korruption skal modarbejdes. Et typisk hotel vil helt sikkert Det har vret et dyrt r. Vi har De ting var allerede en del af vo- opn betydelige besparelser p haft en dedikeret person med kom- res politik, men vi blev opmrksom- energiforbrug og resurser ved at petencer inden for certificering p me p, at vi faktisk ikke havde kom- arbejde med standarden, og det vil opgaven internt, og der har vret munikeret tilstrkkelig tydeligt til dermed ogs f konomiske bespa- udgifter til konsulenttimer. Til gen- vores leverandrer, hvad vi forventer relser. Vi er imidlertid atypiske, fordi gld er jeg helt overbevist om, at af dem. Specielt for leverandrer i milj og energi allerede er tnkt certificeringen vil vre en konkur- fjerne lande er det ikke nok at bede s meget ind, at der ikke er nogen renceparameter for os, siger Al- dem leve op til et st vrdier. Du er lavthngende frugter at hste. Til lan Agerholm, der opfordrer andre Som CSR-certificeret hotel vil Crowne ndt til at gre det klart, hvad kon- gengld kan vi s glde os over, at virksomheder til at g ind i samme Plaza stille krav til sine sekvensen vil vre, hvis de ikke lever vi har fet nogle succeshistorier at velse: leverandrer. Fx ligger op til dem, siger Allan Agerholm. fortlle. Det kan vi omstte til kom- Jeg kan bare sige: gr det. Det det fast, at man kun kan blive leverandr til For eksempel ligger det nu fast, merciel vrdi. har virkelig vret en oplysende pro- hotellet, hvis man er at en virksomhed ganske vist kan Tidligere i karrieren har Allan ces for os. Og i vrigt er det jo en miljcertificeret eller sigter mod at blive det blive leverandr til Crowne Plaza Agerholm arbejdet med ledelses- proces, som aldrig stopper. Det lig- inden for to r. Copenhagen Towers uden at vre og kvalitetsstandarder i anden sam- ger i certificeringen, at du fortsat skal miljcertificeret, men i s fald skal menhng. forbedre dig.20 DANSK STANDARD CSR DANSK STANDARD CSR 21
  • 12. Henrik Hegh (V) miljordfrer Hvilken rolle mener du, CSR skal spille i den grnne omstilling af Danmark? Promovering af CSR er en vigtig faktor i en grn omstilling. Selvflgelig har de enkelte virksomheder et ansvar, men markedskrfterne er en afgrende faktor i udviklingen af et grnnere Danmark. Hvis vi politikere tvinger CSR ned over virksomhederne, uden eftersprgslen er der, vil forbrugerne jo blot kbe billigere, importerede varer. S er vi kun vrre stillet. S snart forbrugerne eftersprger grn omstilling, som flere og flere gr det i Danmark, s bliver CSR en naturlig del af Kigger du selv efter Svanen og virksomhedernes markedsfring. Blomsten, nr du kber ind? For mig, svel som rigtig mange dan- Hvordan mener du, at miljmrkerne skere, har de to mrker en helt afgrende Svanen og Blomsten kan bruges til at betydning i mit valg imellem i vrigt skabe ny, grn vkst i Danmark? ligevrdige produkter. Men jeg er ikke i Lone Loklindt (RV) Bde Blomsten i EU og Svanen i Norden tvivl om, at der er god plads til forbedrin- formand for Milj dvalget u spiller en afgrende rolle i bevidstgrel- ger i den enkelte forbrugers bevidsthed sen af forbrugerne. Der er ingen tvivl om, omkring mrkernes vrdi og betydning. Hvilken rolle mener du, CSR skal spille i at mange forbrugere spejder efter netop den grnne omstilling af Danmark? de to mrker, nr de er i supermarkedet. CSR ser jeg som en meget vigtig drivkraft Derfor er der ogs flere virksomheder, for den grnne omstilling. Miljhensyn som omlgger til mere miljvenlig og klimaindsats udgr et vigtigt element 3 skarpe produktion. At mrkerne overskrider nationale grnser, er en vigtig driver i Per Clausen, (EL) i alle CSR-rapporteringer. Det er et godt sted at starte i et CSR-arbejde, fordi det udviklingen af de grnne produkter. ordfrer for bl.a. er ganske konkret, det kan begrundes milj, klima og energi i omkostningsreduktioner, og det har om Svanen branding-vrdi i forhold til kunderne. Hvilken rolle mener du, CSR skal spille i Milj og klima scorer da ogs hjest som den grnne omstilling af Danmark? primr mrkesag for de 60 strste virk- CSR kan spille en vigtig rolle i den grnne somheder i en nylig undersgelse (CSR og Blomsten omstilling ved at fokusere p virksom- og Public Affairs, Toftdal og co.). heder, som er get i spidsen med grn omstilling. Kombinationen af miljms- Hvordan mener du, at miljmrkerne sig ansvarlighed og indtjening er i nogle Svanen og Blomsten kan bruges til at tilflde mere oplagt, end man kunne skabe ny, grn vkst i Danmark? forestille sig, og viden om dette skal Blomsten og Svanen er kendte milj- spredes. mrker, men nr folk bliver spurgt, er Hvordan mener du, at miljmrkerne vkst+kvalitet har stillet det ret diffust, hvad de tror, de str for. Jeg tror derfor, at der er behov for mere Svanen og Blomsten kan bruges til at skabe ny, grn vkst i Danmark? tre folketingsmedlemmer oplysning om, hvad mrkerne betyder, og hvilke kriterier der ligger til grund. I Miljmssig bredygtighed spiller en vigtig rolle for afstningen af mange tre skarpe sprgsml den sammenhng er det ogs meget vigtigt, at der lbende sker stramninger produkter. Her er der brug for trovrdige mrker, som forbrugerne kan stole p, om miljmrkerne Svanen og forbedringer i kravene, og at dette kommunikeres bredt i forbindelse med som et alternativ til den mrkejungle, der prger det europiske marked. Anven- og Blomsten. en ny generation. delsen af Svanen og Blomsten kan give Kigger du selv efter Svanen og danske virksomheder en fordel her. Blomsten, nr du kber ind? Ja, det gr jeg. Jeg oplever dem som en Kigger du selv efter Svanen og garanti for bedste miljkvalitet, selv om Blomsten, nr du kber ind? jeg ikke selv er helt skarp p de aktuelle Ja! kriterier.22 DANSK STANDARD CSR DANSK STANDARD CSR 23
  • 13. CSR-standarden forpligter os til at kom- munikere vores vrdier til omverdenen. Men der er forskel p, hvad de forskellige typer kunder, leverandrer og andre interessenter har behov for at f at vide. Anne-Sophie Stokbro Berendsen vil fortlle om ansvarlighed Standarden for samfundsansvar har givet vaskerikoncernen bedre overblik og lyst til at gre omverdenen mere opmrksom p arbejdet med bredygtighed. I forvejen levede samtlige vaskerier i Berendsen Teks- til Service A/S op til de internationale standarder for kvalitet, milj og arbejdsmilj. Det er iflge kvalitets-, milj- og arbejdsmiljchef Anne-Sophie Stokbro for- klaringen p, at det har vret let ogs at leve op til ledelsesstandarden DS 49001 for samfundsmssig ansvarlighed (CSR): Vi regnede faktisk med, at det ville vre bare lige at leve op til standarden, og det kom til at holde stik. Reelt har vi ikke vret ndt til at ndre noget i vores adfrd ude p vaskerierne. Men standarden betyder, at vi har fet kortlagt, hvilke interessenter vi har i vores forretning og deres vgtning af de for- skellige CSR-omrder. Det har igen betydet, at vi nu vil kommunikere mere struktureret om CSR. For at n ud med budskaberne vil Berendsen tage en rkke midler i brug lige fra traditionelle annoncer i medierne til bannere i bunden af e-mails. CSR-standarden forpligter os til at kommunikere vores vrdier til omverdenen. Men der er forskel p, hvad de forskellige typer kunder, leverandrer og an- dre interessenter har behov for at f at vide. Vi har inddelt interessenterne i forskellige grupper, som vil f hver deres niveau af information, uddyber Anne- Fotos: Kim Wendt Sophie Stokbro.24 DANSK STANDARD CSR DANSK STANDARD CSR 25
  • 14. Samtlige 16 Berendsen-vaskerier er certi- ficeret efter de internationale standarder for kvalitet, milj og arbejdsmilj. Derfor var der ikke behov for de store forklarin-Interesse fra London ger internt, da arbejdet med DS 49001Mange forbinder isr bredygtighed med at be- blev indledt.grnse virksomhedens miljpvirkning. Men Be-rendsen var allerede kommet langt med at spare pforbruget af vand, energi og kemikalier, s CSR-stan-darden har ikke frt til yderligere forbedringer. Hellerikke p de vrige punkter er der sket afgrende n-dringer i virksomhedens adfrd, siger Anne-SophieStokbro: I forvejen gjorde vi meget for at integrere med-arbejdere, der af forskellige rsager havde svrt vedat blive fastholdt p arbejdsmarkedet. Fx har vi lnge CSR hos Berendsen i praksis Lars Juul Jrgensen er afdelingschef i Berendsenshaft virksomhedscentre p vores vaskerier og samar- datterselskab Jysk Linnedservice A/S, som driver to va-bejdet med beskyttede vrksteder. Desuden er det skerier i henholdsvis Kjellerup ved Silkeborg og i Varde.allerede fast praksis, at vi giver kasseret tj til eksem- Kunderne er typisk hospitaler og plejehjem. Ud over linned vaskes ogs arbejdsbekldning. I alt vasker Jyskpelvis Dansk Rde Kors, s det kan komme til gavn i Linnedservice ca. 20 tons tekstil dagligt.flygtningelejre. De elementer, der indgr i DS 49001, passer utrolig godt til det, som vi forstr ved at tage et samfundsms- For mange virksomheder vil standarden nok sigt ansvar. Det er naturligt for os at indg som en po-give et nyt perspektiv p CSR-arbejdet, fordi den er sitiv spiller i forhold til de offentlige myndigheder, somrisikobaseret. Men ogs det havde vi allerede indfrt. vi lever af at indg kontrakter med. Her tnker jeg fx p kommunernes udfordringer med at finde arbejdsplad-Der er sund fornuft i, at man isr stter ind p de ser i forbindelse med jobtrning, fleksjob og lignende,omrder, der indebrer strst risiko for virksomhe- siger Lars Juul Jrgensen. For os er det ikke kun et sprgsml om at tageden, siger hun og tilfjer, at der er interesse fra den medarbejdere ind i den type fleksible stillinger. Vi grinternationale Berendsenkoncern med hovedkvarter skridtet videre og er ogs aktive i forskellige lokale fora.i London og reprsentation i 15 europiske lande Det kan fx vre netvrk omkring fastholdelse af perso- ner, der af forskellige rsager er udsatte, p arbejdsmar-for at kopiere den danske tilgang. kedet, eller netvrk omkring personer med psykiske problemer. Det kan ogs vre almindelige erhvervspo-Vaskerierne kender mllen litiske fora. Vi ved, at man bde i Silkeborg Kommune og Varde Kommune stter pris p vores engagement.Samtlige 16 danske Berendsenvaskerier lever op til P miljomrdet har vi lnge vret meget bevid-de internationale standarder for kvalitet, milj og ar- ste om at mindske miljpvirkningen mest muligt. Det er i vrigt ogs forretningsmssigt fornuftigt. Vand erbejdsmilj og har desuden det nordiske miljmrke blevet en dyr ressource, s der er mange penge at spareSvanen. Derudover er flere af vaskerierne specialise- gr ind i deres kvalitetssystem ofte nok. Det problem Fremover vil CSR-standarden vre den fjerde for os ved at holde forbruget lavt. Det samme glder for energi.rede og skal leve op til yderligere standarder. Eksem- har vi ikke, for KOM1 er et fuldt integreret ledelses- obligatoriske standard for vores vaskerier, ud over Med andre ord har standarden ikke frt til nye CSR-pler er DS 2451-8 for infektionskontrol i sundheds- system. Ingen kan komme uden om det, uanset hvor standarderne for kvalitet, milj og arbejdsmilj. Men initiativer hos Jysk Linnedservice.sektoren, ISO 22000 for hygiejne i fdevaresektoren hjt oppe i koncernen man s er, siger Anne-Sophie egentlig har vi lavet CSR-arbejde nrmest altid. Ca- Vi var i forvejen aktive p de forskellige omrder. Alligevel har det vret en rigtig fin proces, at vi har getog ISO 13485 for medicinsk udstyr. Derfor var der Stokbro og tilfjer, at medarbejderne i hele koncer- ring er en af vores grundlggende vrdier, og derfor hele omrdet igennem ud fra standarden. Det har givetikke behov for de store forklaringer internt, da arbej- nen er med til at udvikle og vedligeholde systemet: hnger CSR godt sammen med, hvem vi er. mere overblik og sammenhng. Desuden er vi blevet mere bevidste om lbende at informere de offentligedet med DS 49001 blev indledt. Det er ikke noget, der bliver trukket ned over P sprgsmlet, om der ogs har ligget forret- myndigheder, vi samarbejder med, om de ting, vi gr. Vores vaskerier kender mllen, siger Anne- hovedet p folk. ningsmssige overvejelser bag certificeringen, er Nr du gr en indsats, kan du lige s godt sikre dig, atSophie Stokbro med et smil. svaret bde-og: der bliver lagt mrke til det, siger Lars Juul Jrgensen. P sprgsmlet, om noget har overrasket ham i pro-I den interne jargon siger man, at et nyt vaskeri, CSR passer til Berendsen I forvejen kunne ingen af vores konkurrenter cessen, svarer han:der bliver indlemmet i koncernen, skal kometiseres. Dermed var Berendsen allerede kommet langt med fremvise s omfattende certificering som vi. Derfor Det har overrasket mig positivt, hvor tt vi var p mlet i udgangspunktet. Det skyldes naturligvis, at viHer tnkes der ikke p rumfart, men derimod p at opfylde kravene til dokumentation i DS 49001. Fire er det ikke sdan, at vi har set CSR-standarden som i forvejen var meget aktive inden for miljledelse ogsystemet KOM1 for Kvalitet Og Milj som blev vaskerier opnede certificering efter standarden i noget, vi kunne differentiere os afgrende p. Men vi kvalitetsledelse. P den mde startede CSR-arbejdet ietableret i 2001. forsommeren 2012, mens yderligere to skal auditeres vil da gerne have, at der er en vis afstand ned til de virkeligheden for mange r siden. Jeg taler tit med kvalitetschefer i andre virk- inden for de nrmeste mneder. Anne-Sophie Stok- vrige. Derfor har vi det selvflgelig godt med, at visomheder, som sukker over, at medarbejderne ikke bro forventer, at alle vaskerier er i ml inden for et r: er frst i branchen p det omrde.26 DANSK STANDARD CSR DANSK STANDARD CSR 27
  • 15. Fotos: Tomas Bertelsen Forsvaret i krig mod energispild En af Danmarks strste og mest komplicerede arbejdspladser, Forsvaret, skal over de nste r arbejde ambitist med at nedbringe energiforbruget.28 DANSK STANDARD CSR DANSK STANDARD CSR 29
  • 16. Forsvarsministeriet har vedtaget, vil g efter en egentlig certificeringat Forsvaret frem mod r 2020 skal p de tre flyvestationer, men interneindfre energiledelse efter DS/EN audit vil naturligvis blive gennemfrtISO 50001. Allerede ved udgangen for at overvge, at standarden over-af 2015 skal energiledelse vre im- holdes.plementeret p flyvestationerne i Det har vret vigtigt for os at al-Aalborg, Karup og Skrydstrup, og i liere os med en anerkendt virksom-takt med indfrelsen arbejder For- hed som Dansk Standard, som kansvaret p en rkke omrder med matche vores organisation. Danskenergiforbedringer i bygninger og Standard har gode resultater fra an-p materiel. dre virksomheder om implemen- Visionen er, at Forsvaret inden ud- tering af ledelsessystemer. Det vargangen af 2020 skal reducere ener- kompetencer, vi kunne bruge hosgiforbruget med minimum 20 pro- os, s derfor er det et godt match,cent i forhold til 2006, og allerede siger kommunikationsansvarlig Thil-inden udgangen af 2015 skal ener- de Mller Larsen fra FBEs Milj- oggiforbruget vre 15 procent lavere. Energiafdeling.Desuden skal Forsvaret ge brugenaf vedvarende energi, s mindst 60 Svrt at skaffe valide talprocent af elforbruget stammer fra Hendes kollega klimaingenir Chri-vedvarende energi i 2020, og ende- stian Heidemann Andersen har tillig skal CO2-udledningen reduceres opgave at forberede energiledelses-med 40 procent i 2020 i forhold til projektet p i frste omgang de tre1990. flyvestationer, men han har en ud-Til at fre visionerne ud i livet har fordring.Forsvarsministeriet udpeget Forsva- Vi sls med at f en basislinje, virets Bygnings- og Etablissements- kan g ud fra. Alts faktiske forbrugs-tjeneste (FBE) til koncernflles kli- tal, vi kan mle os op imod. Der erma- og energimyndighed, og FBEs mangler i datagrundlaget, fordi ikke P HjrringMilj- og Energiafdeling har allerede alle mlere er blevet kortlagt, og for- kaserne kommergennemfrt flere energisparepro- di der er meget forskellig aktivitet p der nste r LED-belysningjekter. Et af disse projekter er Ener- de forskellige tjenestesteder fra r til op i stedet forgipiloterne, som startede i forret r. Derfor er det svrt at sammen- de traditionelle og dermed ogs svrt at motivere Nr vi entrerer med Dansk Stan- Energipiloten gr en forskel udendrslamper.2011. Et projekt, der har fokus p at ligne, siger han. chefer og ansatte til at spare, siger dard, er det blandt andet, fordi de Morten Brandt er med i netvrket af De bruger kunopgradere varmemestrenes viden Eksempelvis kan en kaserne have halvt s meget Christian Heidemann Andersen. tidligere har gennemfrt milj- og Energipiloter og er blevet klar over,om energiforbedringer og driftsop- flere eller frre vrnepligtige fra r til energi, s det energiledelsesprojekter i store orga- at han kan gre en forskel. giver virkeligtimering og ikke mindst at etablere r; der kan vre en international ak- gevinst, siger Organisationspuslespil nisationer. Og Forsvaret er en me- P Hjrring kaserne kommeret levende netvrk. tion, der krver stor aktivitet p fly- Morten Brandt, Netop derfor er et af de vigtige ener- get kompliceret organisation med der nste r LED-belysning op i der er varme vestationen; eller et fldebesg, der giprojekter i dag at f etableret fjern- 41 etablissementer over hele landet, stedet for de traditionelle uden- mester p Hjr-Allieret med Dansk Standard giver mere energiforbrug, eksem- ring kaserne. aflsning af mlere og f registreret mange ledelseslag og komplice- drslamper. De bruger kun halvt sFBE har allieret sig med Dansk Stan- pelvis p fldestationen i Frederiks- alle mlere. Det nste skridt bliver at rede opgaver, som optager mange meget energi, s det giver virkeligdard, som skal hjlpe Forsvaret med havn. beslutte, hvordan ansvaret for ener- krfter. Derfor bliver en af de vigtige gevinst, siger Morten Brandt.analyser og anbefalinger, der kan Det betyder, at selv om vi har sat giarbejdet skal placeres bde p opgaver at f energiledelse p dags- Morten er varmemester p Hjrringbringe Forsvaret i position til at leve energibesparende tiltag i gang, og vi ledelsesplan og p de enkelte tjene- ordenen hos topledelsen, sidel- Kaserne og en af Forsvarets Ener i gop til ISO-standarden. Det er p nu- ved, at der er sparet, s kan forbru- stesteder et puslespil, som foregr bende med at vi energieffektiviserer piloter.vrende tidspunkt ikke endeligt be- get sagtens stige ret efter. Det gr i samarbejde med Forsvarskomman- i praksis, siger Christian Heidemann Vi har fet gode input og lrt afsluttet i topledelsen, om Forsvaret det svrt at dokumentere effekten doen. Andersen. hinandens erfaringer ogs nr det30 DANSK STANDARD CSR DANSK STANDARD CSR 31
  • 17. Det har vret vigtigt for os at f ledelsens opmrksomhed, for uden ledelsen bliver det besvrligt for Energipiloterne at afstte tid til at deltage glder at trnge igennem med ide- Hber, alle kommer med i de folk, der skruer p knapperne i med kasernecheferne og fet deres er p vores arbejdsplads. Ledelsen Til nste forr skal han eksempelvis det daglige alts varmemestrene, tilsagn om positiv opbakning, siger her er blevet mere positiv, i takt med forsge sig med at slukke cirkula- som der i alt findes 50-60 af landet Thilde Mller Larsen. at vi kan aflse besparelser p el- tionspumperne i sommertiden, s over, fortller Thilde Mller Larsen Forsvaret bruger i dag omkring mlerne. Jeg tror, at interessen ville kasernen ikke bruger varme, nr det fra FBEs Milj- og Energiafdeling. 330 mio. kWh om ret til el og var- vre endnu strre, hvis man havde ikke er ndvendigt. Det var en ide fra I frste omgang blev driftsfolk me. Bygningerne str for 40 procent et direkte konomisk incitament til en af de andre energipiloter, fortl- fra fem tjenestesteder udvalgt til at af det samlede energiforbrug, s hvis at spare at man kunne rde over ler Morten Brandt. vre med i projektet. Det var Hjr- alle Forsvarets varmemestre er ener- de sparede penge til aktiviteter p Og s forventer han sig meget af ring Kaserne, Fldestation Frederiks- gibevidste, kan der spares mange tjenestestedet, siger Morten Brandt. de nye LED-lamper, som skal oplyse havn, Flyvestation Skrydstrup, Oks- penge. Penge, der er god brug for i de udendrs arealer p kasernen og bllejren og Antvorskov Kaserne. Forsvaret, hvor der varsles store be- Masser af sparetiltag erstatte de gamle 125-W-lamper, Ved rsskiftet kom flere til resten sparelser. Han har p kasernen i Hjrring fet som sluger rigtig meget energi i dag. af flyve- og fldestationerne og an- indfrt, at ventilationsanlggene Morten Brandt hber, at alle Forsva- dre ngleetablissementer. Nu rykker det kun krer i mdevrelserne, nr der rets varmemestre med tiden kom- Energipiloterne har gennemget Efter en lidt hrd start er Energi- rent faktisk er brug for det. Han har mer med i projektet. De tyve strste kurser, hvor de har fet inspiration til piloterne nu blevet meget positive installeret spareprer i lokalerne og etablissementer str for i alt 80 pro- energibesparelser og mere viden om og engagerede. Vi mrker det, dels installeret lysflere i de lange gange, cent af Forsvarets energiforbrug, og energiledelse. Dansk Standard har p at vi fr flere henvendelser, og Implementering af energiledelse i Forsvaret hvor lyset tidligere ofte brndte i dermed vil Energipiloterne have stor vret med til at udvikle konceptet dels p at vi ser, at der bliver gen- Dansk Standard er med i processen, nr Forsvaret begynder den store velse at implementere energiledelse efter ISO 50001. dgndrift, fordi ingen huskede at effekt. og har deltaget i planlgningsfor- nemfrt en rkke energibesparende Vi kan g ind og kigge p den organisatoriske og faglige slukke det. Sm tiltag, der ikke koster lbet og i den praktiske gennemf- projekter rundt om p tjenesteste- parathed og analysere, hvor langt organisationen er i forhold til alverden, men som har stor betyd- Energiarbejdet oprustes relse af Energipilotprojektet. Ud over derne, som Energipiloterne bidrager de centrale krav og elementer i standarden. Analysere, hvordan opgaverne er fordelt i dag, og komme med anbefalinger og ideer ning for elforbruget. Projektet med Energipiloterne star- praktiske rd om energibesparelser til. Eksempelvis bliver Flyvestation til, hvordan man kan implementere energiledelsessystemer. Det er svrt at lave om p folks tede, da det store klimatopmde lb har varmemestrene fet opbygget et Karup oliefri inden rets udgang, Analysen, vi netop har udarbejdet for Forsvaret, viser, at der i dag er rigtig mange kompetencer i Forsvaret, som kan bidrage til at vaner, og nr man nu kan f noget af stablen i Kbenhavn. I denne for- netvrk, hvor de lader sig inspirere idet de eksisterende gasbaserede lfte implementeringsopgaven, og at Forsvaret allerede har flere teknologi, der kan klare problemet, bindelse blev energiarbejdet i For- af hinanden og kan ringe til hinan- blokvarmecentraler udvides, og de- energiledelseselementer p plads, siger seniorkonsulent Mads Bo hvorfor s sls med at lre folk at svaret oprustet. den i hverdagen. centrale oliekedler erstattes med pil- Andersen fra Dansk Standard. Men der er ogs en rkke vigtige beslutninger, der skal tages, slukke, nr de har s svrt ved det?, Man manglede en egentlig lefyr. Der er installeret varmepumper og opgaver, der skal lftes, hvis Forsvaret skal i ml med energi- siger Morten Brandt, som har fet energiorganisering, og det blev be- Ledelsen er vigtig og solceller p bygninger i Oksbl ledelsesprojektet p de tre flyvestationer i 2015. -Det er vigtigt at huske, at energiledelse ikke handler om at flere ideer igennem samvret med sluttet at lgge en energisektion Men Energipiloternes formen er be- og installeret fjernaflselige mlere, implementere et parallelsystem, men at sikre, at energiledelses- de andre energipiloter p kurserne, hos FBE, som har det overordnede grnset, hvis ikke ledelsen er med. der giver bedre mulighed for at styre systemet bliver en naturlig og integreret del af Forsvarets hver- som Forsvarets Bygnings- og Etab- ansvar for alle bygninger kaserner, Det har vret vigtigt for os at energiforbruget. En del penge er dag, siger Mads Bo Andersen. lissementstjeneste (FBE) har arran- flyve- og fldestationer osv., og som f ledelsens opmrksomhed, for desuden get til teknologi som lys- geret i samarbejde med Dansk Stan- i forvejen husede Forsvarsministeri- uden ledelsen bliver det besvrligt flere og optimering af ventilations- dard. ets koncernflles miljafdeling. Og for Energipiloterne at afstte tid til anlg, hvor der er store besparelser for os gav det god mening at f fat at deltage. Derfor har vi holdt mder at hente, siger Thilde Mller Larsen.32 DANSK STANDARD CSR DANSK STANDARD CSR 33
  • 18. CSR Awards 2012:SMVer og CSR-strategihrer sammen For frste gang uddeler Dansk Standard en pris til en virksomhed med den bedste forankring af bredygtighed i strategien. Begejstringen ville ingen ende tage, da der sidste r til CSR Awards 2012 blev uddelt en rkke priser, der hyl- dede Danmarks sejeste aktrer inden for bredygtighed. CSR STRATEGY -100 uddeles af Dansk Stan- I r uddeler Dansk Standard for frste gang en pris, dard til CSR Awards 2012 i Snderborg. Prisen CSR STRATEGY -100, der har fokus p sm og mellem- gives til virksomheder med frre end 100 ansatte, der arbejder med CSR som en forank-Juryen bestr af: store virksomheder, der arbejder med CSR som en for- ret del af strategien. Tre virksomheder bliver ankret del af strategien. nomineret til CSR STRATEGY -100.Jacob Zeuthen,miljchef, Dansk Erhverv CSR er i mange virksomheder noget, der enten lig-Anne Mette Christiansen, ger indlejret implicit i kulturen, eller er noget, man bareCSR and Sustainability Expert, gr. Vi vil gerne vre med til at fortlle historien omCSR GreenlandHenning Hy Nygaard, de virksomheder, der formr at stte et mere strategisk Standarden for CSR faststter et minimumsniveau forManager Business Development prg p deres indsats ogs selvom de er en mindre CSR-arbejdet og krver, at man kontinuerligt forbedrer& CSR, Hndvrksrdet virksomhed, fortller Dansk Standards direktr, Anne sin indsats, hvilket sm virksomheder iflge Anne Haslv Haslv Sthr. Sthr ogs har brug for. For hende er det p ingen mde tilfldigt, at prisen Med prisen CSR STRATEGY -100 hber vi p at f kobler smver og strategi sammen: endnu flere af de gode historier frem fra mindre virksom- Med en strategisk indsats i forhold til CSR kan virk- heder, der arbejder strategisk med CSR. Vi ved, at imple- somheden sikre, at dens CSR-aktiviteter er koblet til for- menteringen af standarder kan vre en hjlp i forhold retningsstrategien, at alle arbejder mod de samme ml, til den strategiske indsats i en lille virksomhed, fordi det og at de vsentligste interessenter er involveret for at bevirker, at processer og procedurer allerede er p plads, sikre en proaktiv indsats, der understtter den bre- nr virksomheden vokser, og at det er en naturlig del af dygtige forretningsmodel, innovation og udvikling, siger kulturen at arbejde med kontinuerlige forbedringer og Anne Haslv Sthr. lbende flge op, siger Anne Haslv Sthr. Standarder er ogs for de sm Det skal give mening Dansk Standard har udviklet en dansk standard for CSR, Iflge Anne Haslv Sthr tror mange virksomheder, at DS 49001, der gr det muligt for virksomheder i alle de for at arbejde med standarder er ndt til at implemen- strrelser at arbejde strategisk med CSR. For Anne Has- tere standarden fra A-. Men det er ikke altid den bedste lv Sthr er det vigtigt, at smverne forstr, at standarder lsning: ikke kun er en hjlp til store virksomheders strategiske Mange virksomheder lner sig op ad standardens arbejde: anbefalinger eller implementerer dele af den for siden Blot fordi man er en lille virksomhed, er det ikke ens- hen at bygge videre p dette arbejde. Det skal give me- betydende med, at man ikke kan f vrdi af standarder. ning ogs for den mindre virksomhed, siger Anne Has- Det handler netop om at tilpasse brugen af standarden til lv Sthr. virksomhedens behov og at se p virksomhedens str- relse, type og ambitionsniveau, siger Anne Haslv Sthr.34 DANSK STANDARD CSR DANSK STANDARD CSR 35
  • 19. Fotos: Tomas Bertelsen Samarbejde skal skabe synergi Miljmrkning Danmark lancerede To gode grunde Vi kber miljmrket den 5. oktober 2012 Danmarks nye I Grundfos har bredygtighed og Et netvrk for netvrkssamarbejde for private virk- ansvarlighed vret grundlggende indkb med omtanke somheder, der vil forbedre miljind- principper, siden virksomheden blev har fokus p at gre satsen i forbindelse med driftsind- grundlagt i 1945. Og der er iflge professionelle indkb kb. Karen Touborg, Functional Manager, i private virksomheder Det nye samarbejde Vi kber miljmrket Et netvrk for ind- Group Environment, Health & Safety, flere grunde til, at Grundfos har valgt til en strk drivkraft kb med omtanke er for virksom- at blive medlem af Vi kber mil- mod et mere bre heder, der vil styrke deres miljar- jmrket Et netvrk for indkb dygtigt samfund. bejde og vre en del af et forum, med omtanke: hvor de kan f sparring fra andre. Den ene grund er, at vi gerne Medlemsvirksomhederne kan ogs i endnu hjere grad vil have bre- deltage i seminarer og f hjlp fra dygtighed ind som en del af dagsor- Miljmrkning Danmarks eksperter denen i forhold til driftsindkb. Den til at forbedre deres milj- og ind- anden grund er, at vi tror p, at net- kbspolitik eller til at lse specifikke vrket kan skabe synergi. Netvrket udfordringer. giver mulighed for at dele erfaringer, Seks af Danmarks strste virksom- tilgange til indkb og strategier, og heder er allerede medlem af net- det giver mulighed for at udvikle vi- vrket: IF Forsikring, Danske Bank, den omkring indkb, varegrupper og Steen & Strm, Rambll, Grundfos forhandlere. Som stor virksomhed og Nykredit. De tror p, at det nytter stter vi selv fokus p bredygtige at st sammen om at stille miljkrav driftsindkb, men synergien i net- og p at det ogs er forretnings- vrk er interessant. Derfor bruger mssigt fornuftigt at stille miljkrav vi i Grundfos netvrk i mange sam- til sine indkb. menhnge.36 DANSK STANDARD CSR DANSK STANDARD CSR 37
  • 20. Hvordan bliver man medlem af netvrket? 1. Virksomheden skal have en of- fentligt tilgngelig miljpolitik, hvori Samarbejde bliver en det klart fremgr, hvordan der aktivt tages miljhensyn ved udbud og del af lsningen p de vrige indkb. Brug af Svanen og EU-Blomsten som virkemiddel ved globale udfordringer indkb af varer og services skal vre og en del af vejen til en central del af denne miljpolitik. forretningsmssig 2. Alle medlemmer skal leve op til FNs Global Compact. Desuden skal vkst. Karen Touborg, fx investeringsfirmaer og banker leve Functional Manager, op til FNs principper for ansvarlige Group Environment, investeringer. Health & Safety, Grundfos 3. Medlemmer forpligter sig til hvert r at levere en opgrelse over, hvilke miljmrkede varer og services der er indkbt. Rapporten skal doku- mentere en mlbar forbedring i disse indkb fra r til r. 4. Virksomheder, hvis produkter eller services kan miljmrkes, skal selv have et Svane- eller Blomstmrke for at blive medlem.Et ndvendigt netvrkOg s er der det store perspektiv, For Karen Touborg er industrien dermed en del af lsningen p de Hvilkesom Karen Touborg beskriver som globale udfordringer. Og Vi kber virksomhederlidt mere filosofisk, men mindst lige miljmrket Et netvrk for ind- er alleredes motiverende for Grundfos enga- kb med omtanke passer som fod igement i det nye netvrk. I forhold hose i lsningen: medlem?til den globale dagsorden mener Det handler ikke kun om r-Karen Touborg nemlig ikke, at indu- varer i vores produkter, men ogs Seks virksomheder har indtil videre tilmeldt sig netvrket:strien kan lne sig tilbage og vente om vores forbrugsvarer. For p denp politikerne. mde skaber vi en eftersprgsel p IF Forsikring I industrien er vi ndt til at sam-arbejde og at tage ansvar. Og indu- bredygtige i dette tilflde mil- jmrkede produkter og bidrager Danske Bankstrien vil gerne tage ansvaret p sig. dermed til en god cirkel, der gene- Steen & StrmFor ti r siden talte man mere om rerer en mere bredygtig udvikling. Rambllproblemer end om muligheder. Nu Det er dog ikke ren filantropi. B-er det omvendt. Nu er det ikke en redygtighed er en del af vores vr- Grundfosbyrde, vi deler, men nogle mulig- dier, men det er ogs en del af vores Nykreditheder for grn omstilling og vkst. forretning. Det er s at sige den tre-Man kan sige, at de globale udfor- dobbelte bundlinje, der bliver tnktdringer har givet os en kmpe for- sammen.retningsmulighed.38 DANSK STANDARD CSR DANSK STANDARD CSR 39
  • 21. Flere forventninger I Grundfos tnker vi allerede i dag meget bredygtighed, nr vi kber ind, og vi stiller krav til vores leveran- drer. Hvad giver et medlemskab Ved at indg i netvrket kan vi af netvrket? f en endnu mere struktureret og proaktiv tilgang til arbejdet med mil- Ved at blive medlem af et Rdindkbspolitikken milj- og og hjlp til at forbedre jmrkerne. Vi ser frem til at dele erfaringer med andre virksomheder netvrk, der har fokus p ulighed for at trkke p viden M om systematiske tilgange til drifts- Svanen og Blomsten, hos Miljmrkning Danmarks miljkonsulenter indkb og erfaringer med konkre- kommer vi ud af den skov, te produkter og forhandlere. Og til at der er fuld af lysegrnne t netvrk og virksomheder,andre E miljbevidste sparring med der nyde godt af den synergi, der opstr, mrker. oplever de samme udfordringer nr man gr med i et netvrk. Karen Touborg, Karen Touborg forventer ogs, at Functional Manager, ulighed formiljindsats pvirk- M somhedens at synliggre de Group Environment, netvrket vil give Grundfos mulig- Health & Safety, administrative indkb hed for at opdage nye varegrupper. Grundfos Toiletpapir og printerpapir er ligetil, den interne markedsfring og p Retten til at bruge netvrkslogoet iMiljmrkerne Blomsten men det bliver godt at f je p nye hjemmesider eller andre steder, hvor virksomhedens interne mil-og Svanen varegrupper og konkrete varer, man kan kbe. jindsats bliver omtalt Og s ligger der for Karen Tou-Blomsten og Svanen er to miljmrker, der er officielt borg ogs en stor styrke i, at det nyeanerkendt i Danmark. Blomsten er det europiske milj netvrk fokuserer p to anerkendtemrke. Det blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen. miljmrker:Svanen er det nordiske miljmrke, der blev etableret af Der findes efterhnden mangeNordisk Ministerrd i 1989. forskellige mrker. Der har vret megen diskussion om, hvilke mr- at blive medlem af Vi kber mil- er med til at drive en udvikling. Og tiale for forbedring, nr det glderNr et produkt er mrket med Blomsten eller Svanen, er ker der er bedst, og det har helt klart jmrket Et netvrk for indkb sprger man, hvorfor de har valgt miljrigtige indkb, og erfaringer fradet en garanti for: vret en udfordring at skulle na- med omtanke: at lancere et nyt netvrk, er svaret vores nordiske naboer tyder p, at > Skrappe miljkrav vigere i en skov af mrker, hvoraf Det er, fordi det er det frste enkelt: indkbernetvrk kan gre en for- > Hensyn til sundhed mange kun har vret lyse- eller mel- netvrk for rent private virksomhe- Vi fr ofte sprgsml fra virk- skel. Gennem rene er fx Svanens > God kvalitet. lemgrnne. De internationale mil- der. Hvorfor opfinde den dybe taller- somheder, der gerne vil kbe milj- Innkjperklubb i Sverige vokset til jmrker EU-Blomsten og Svanen ken hver isr, nr vi kan g sammen rigtigt ind. Det er p mange mder 201 medlemmer, mens det norskeMiljmrkning Danmark varetager den daglige admini- giver mulighed for at sammenligne og komme meget lngere for sam- sund fornuft at stille miljkrav til ssternetvrk Svanens ntverk istration af miljmrkerne Blomsten og Svanen i Dan- produkter, og det er rart at vide, at me indsats? Jeg tror p, at vi kom - sine indkb, uanset om det drejer dag har 43 medlemmer.mark og fungerer samtidig som uafhngig kontrol det, man kber, er det bedste i sin mer til at se meget mere af det. Sam- sig om printerpapir, mbler, kontor- Vi ved fra vores nordiske kolle-instans i forhold til mrkerne. klasse inden for bestemte kriterier. arbejde bliver en del af lsningen p maskiner eller hotelovernatninger. ger, at medlemmerne kber stort ind Ved at blive medlem af et netvrk, de globale udfordringer og en del Og netop p de produktomrder af svanemrkede varer. De og vi for-Ls mere om miljmrkerne her: www.ecolabel.dk. der har fokus p Svanen og Blom- af vejen til forretningsmssig vkst. tilbyder Svanen og EU-Blomsten de venter, at et indkbernetvrk derfor sten, kommer vi ud af den skov, der bedste mrkeordninger, fortller har et stort potentiale for bde mil- er fuld af lysegrnne mrker. Sund fornuft Martin Fabiansen, direktr i Milj- jet og for grn vkst i det danske I Miljmrkning Danmark er man mrkning Danmark. samfund, siger Martin Fabiansen. Samarbejde er lsningen glad for at kunne lancere et nyt net- Driftsindkb udgr en vsentlig For Karen Touborg hersker der ikke vrk, der p miljets vegne stiller andel af en virksomheds udgifter. tvivl om, hvorfor Grundfos har valgt krav til medlemmerne og samtidig Der er derfor et vsentligt poten-40 DANSK STANDARD CSR DANSK STANDARD CSR 41
  • 22. Hvordan kommer Arbejdsmilj ledelse Kvalitets ledelse DS 49001 I videre DS/OHSAS DS/EN ISO 18001:2008 9001:2008 CSR/ Arbejdsmilj Kvalitetsledelses- SAMFUnds- ledelsessystemer systemer / Krav mssigt med CSR? / Kravbeskrivelse Varenr.: M220000 ansvar Varenr.: M224197 Sprog: da;en Sprog: da;en Pris: DKK 620,- Pris: DKK 651,- Miljledelse OHSAS CSR/Samfunds DS/EN ISO 18001Det krver f ressourcer at imple- mssigt ansvar 14001:2004 Miljledelses ARBEJDSMILJLEDELSE ISO 50001 ENERGI-mentere CSR, hvis I allerede er DS 49001:2010 Ledelsessystem systemer / Krav beskrivelse med LEDELSEcertificerede efter en eller flere af for samfundsms- sigt ansvar rd om anvendelse Varenr.: 49183ledelsesstandarderne. Sprg os, / Kravbeskrivelse Varenr.: M243304 Sprog: da;en Pris: DKK 711,- DS 10001hvordan. Sprog: da Pris: DKK 737,- Risikoledelse SUNDHEDSLEDELSE DS/ISO 31000:2009 ISO 22000 En af tilgangene til at arbejde systematisk med CSR Energiledelse Risikoledelse DANSK Fdevaresikkerhed DS/EN ISO / Principper og er at opbygge et ledelsessystem. I er allerede godt p 50001:2011 vejledning STANDARD vej, hvis I har de tre store, dvs. ISO 9001 for kvalitets- Energiledelses Varenr.: M228821 ledelse, ISO 14001 for miljledelse og OHSAS 18001 systemer / Krav Sprog: en MULIGHEDER for arbejdsmilj. og vejledning Pris: DKK 453,- REALISERING Varenr.: M257641 FORANDRING Alle ledelsessystemer er bygget op om de samme Sprog: da;en Sundheds OPTIMERING Pris: DKK 651,- ledelse grundprincipper plan-do-check-act, der optimerer DS 10001:2010 processen med at styrke vkst+kvalitet inden for et Fdevare Sundhedsledelse bestemt fagomrde. Derfor kan ledelsessystemerne sikkerhed i virksomheder / ISO 14001 DS/EN ISO Krav til integrerede MILJ- med fordel bygges sammen, s man har over- 22000:2005 ledelsessystemer LEDELSE blikket over fremdriften i produktionen. Ledelsessystemer med styring af for fdevaresik- sundhedsfremme Dansk Standard er med i udviklingen af standarder gennem det nationale og internationale standardise- kerhed / Krav til og forebyggelse af ISO virksomheder livsstilssygdomme i fdevarekden Varenr.: M242647 31000 ringsarbejde og kender derfor ledelsesstandarderne Varenr.: 52387 Sprog: da RISIKO- ISO 27001 p overordnet og detaljeret niveau. Vi har fx deltaget LEDELSE Sprog: da;en Pris: DKK 595,- INFORMATIONS- stet i spidsen for udviklingen af den danske standard Pris: DKK 651,- Kb standarderne ISO 9001 SIKKERHED for samfundsmssigt ansvar/CSR, DS 49001, som Informations p webshop.ds.dk. KVALITETS- man kan blive certificeret efter. sikkerhed LEDELSE Sprg os om, hvordan I kommer i gang med at im- DS/ISO/IEC Alle priser er ekskl. 27001:2007 moms og ekspedi- plementere et enkelt system eller at bygge oven p Informationstekno- tionsgebyr. Dansk allerede eksisterende. Vi skaber vrdi for jer, uanset logi / Sikkerheds- Standard tager teknikker / Ledelses- forbehold for fejl hvor langt I er. systemer for infor- og ndringer i den mationssikkerhed angivne informa- Kontakt vores konsulenter p 39 96 61 01 eller con- (ISMS) / Krav tion. Varenr.: M222176 sulting@ds.dk. Sprog: da;en Pris: DKK 651,-42 DANSK STANDARD CSR DANSK STANDARD CSR 43
  • 23. vkst+kvalitet beder p skift danske erhvervsledere om at kommentere, hvad vkst og kvalitet betyder for deres mde at drive forretning p. 3. Interne audit suppleretKontrol er godt med eksterne auditorer CSR skal hver dag flyttes fra papir tilteamwork er bedre praksis. ECCO har et internt audit- team p ca. 25 medarbejdere til atAf Lene Raunkjr, Head of Corporate Conduct, ECCO foretage audit bde p egne fa- brikker og hos leverandrer.ECCO har defineret tre kerneomrder, der skal gre CSRtil en naturlig del af forretningen. Ngleordene i ECCOs auditprogram er partnerskab, benhed og trning.1. Involvr medarbejderne Vi nsker et langvarigt samarbejdeECCO har 20.000 medarbejdere over fem kontinenter. med vores leverandrer, og vi trorDe fr rigtig mange gode ideer, som i videst muligt om- p, at teamwork og samspil bringerfang skal gennemfres. Det er en meget dansk tilgang os lngere end blot kontrol: Kon- medarbejderinddragelse. Men vi gr det ogs i fx Kina. trol er godt teamwork er bedre.Der er mange eksempler p, at en af vores ca. 3.700 ki- Derfor fokuserer audit hos ECCOnesiske kolleger fr en god id, der kan bidrage til at for- bde p gode eksempler og p det,bedre arbejdsmiljet eller spare ressourcer p skofabrik- der skal forbedres. Men der er selv-kerne eller garverierne. Kina har ikke lang erfaring med flgelig konsekvenser, hvis forhol-medarbejderinddragelse, men i ECCO har vi lrt, at det dene ikke bringes i orden.bl.a. handler om at give kineserne mulighed for at komme Vi supplerer vores egne audit medmed forslag, implementere dem og g foran som leder. eksterne auditorer. Dels kan vi altid lre mere, og dels er det sund for-2. CSR er alles ansvar nuft at f eksterne auditorer til at giveMange virksomheder ogs ECCO har medarbejdere deres vurdering af vores CSR-indsats.med forskelligt CSR-ansvar. Men i virkeligheden er det al-les ansvar. Social og miljmssig ansvarlighed er en delaf ECCOs dna fra menige medarbejdere til topledelsen.Direktionen har bogstavelig talt sat deres underskrifterp ECCOs Code of Conduct, hvilket synligt understregerderes commitment. For at f forankret CSR i hele orga-nisationen har vi forskellige komiteer med deltagelser afledere og medarbejdere.