2006 Bachelor Studieordningen

  • Published on
    12-Sep-2014

  • View
    43

  • Download
    4

Embed Size (px)

Transcript

<p>2006-studieordning for uddannelsen til bachelor i medicin.</p> <p>Kapitel 1 Forml 1 FormlUddannelsen til bachelor i medicin (BSc i medicin) har til forml p videnskabeligt grundlag at give de studerende en bred indfring i medicin, omfattende hovedparten af det teoretiske grundlag svel inden for naturvidenskaberne som adfrds- og samfundsvidenskaberne, dele af de parakliniske fag samt udvalgte og centrale dele af de kliniske fag.1 Stk. 2. Efter gennemfrelse af uddannelsen har bacheloren ret til anvende titlen bachelor i medicin og Bachelor of Science in Medicine.2 Stk. 3. Bacheloruddannelsen i medicin er normeret til 180 ECTS-point.3</p> <p>Kapitel 2 Tidsgrnser, aktivitetskrav og aflsningsopgaver 2 TidsgrnserInden udgangen af frste studier skal den studerende for at kunne fortstte uddannelsen deltage i de prver, der efter denne studieordning er en del af frstersprven. Disse prver er eksamen i tidlig patientkontakt, eksamen i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter samt eksamen i medicinsk celle- og vvsbiologi.4 Stk. 2. Prverne efter frste studier, jf. stk. 1, skal vre bestet inden udgangen af andet studier efter studiestart, for at den studerende kan fortstte uddannelsen. Har den studerende ikke bestet prverne p dette tidspunkt, bortfalder adgangen til et nyt eksamensforsg.5 Stk. 3. Senest seks r efter studiestart skal den studerende best bacheloreksamen.6 Orlovsperioder medregnes i den samlede studietid. Stk. 4. Studienvnet kan dispensere fra fristerne i stk. 1-3, hvis der foreligger usdvanlige forhold.7</p> <p> 3 AktivitetskravVed studieaktivitet forsts, at den studerende skal deltage i mindst n prve hvert studier og best mindst n prve hvert andet studier, jf. dog reglen om frstersprven i 3, stk. 2. Stk. 2. Studerende, som ikke har vret studieaktive i et r, tilbydes vejledning. Stk. 3. Indskrivningen kan bringes til ophr for studerende, der ikke har vret studieaktive i en sammenhngende periode p mindst 2 r.8 Stk. 4. Studienvnet kan dispensere fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usdvanlige forhold.</p> <p>1</p> <p>Uddannelsesbekendtgrelsens 67, stk. 2, nr. 3, litra a og c. Teksten er hentet fra Indstilling om ny studie- og eksamensordning for medicin", afgivet af Studieplansudvalget i juni 1998, pkt. 8 2 Uddannelsesbekendtgrelsens 67, stk. 2, nr. 1 3 Uddannelsesbekendtgrelsens 67, stk. 2, nr. 2 4 Eksamensbekendtgrelsens 22 5 Eksamensbekendtgrelsens 23 6 Uddannelsesbekendtgrelsens 67, stk. 2, nr. 9 7 Eksamensbekendtgrelsens 25 8 Adgangsbekendtgrelsen 31, stk. 1</p> <p>-1-</p> <p> 4 AflsningsopgaverDer er ikke mulighed for at skrive aflsningsopgaver p uddannelsen til bachelor i medicin.</p> <p>Kapitel 3 Undervisningsaktiviteter og eksamensaktiviteter 5 Oversigt over kurser og eksamenerSemester 1. semester 1. semester 1. semester 2. semester 2. semester 2. semester 3. semester 3. semester 4. semester 4. semester 4. semester 4. semester 5. semester 5. semester 5. semester 5. semester 5. semester 5. semester 6. semester 6. semester Kursus Introduktionskursus Kursus i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter Kursus i tidlig patientkontakt Kursus i medicinsk celle- og vvsbiologi Kursus i medicinsk genetik Kursus i sundhedspsykologi Kursus i bevgeapparatet og nervesystemet Tidligt klinisk ophold Kursus i hjerte og lunger Kursus i mave, tarm og lever Kursus i energiomstning og muskler Kursus i metodelre Bachelorprojekt Kursus i immunologi Kursus i nyrer og urinveje Kursus i endokrinologi, reproduktion og blod Kursus i almen patologi Kursus i farmakologi og toksikologi Mikrobiologisk velseskursus Kursus i kliniske sygdomsenheder og miljmedicin ECTS 0 8 3 10 2 0 7,5 5 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 7,5 0</p> <p>Semester 1. semester 1. semester 2. semester 2. semester 2. semester</p> <p>Eksamen Eksamen i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter Eksamen i tidlig patientkontakt Eksamen i medicinsk celle- og vvsbiologi Eksamen i medicinsk genetik Eksamen i sundhedspsykologi</p> <p>ECTS 17 2 10 3 5</p> <p>-2-</p> <p>3. semester 4. semester 4. semester 5. semester 5. semester 5. semester 6. semester</p> <p>Integreret eksamen i bevgeapparatet og nervesystemet Integreret eksamen i hjerte, lunger, energiomstning samt mave, tarm og lever Eksamen i metodelre Eksamen i bachelorprojekt Integreret eksamen i nyrer, endokrinologi og blod Eksamen i immunologi, almen patologi samt almen farmakologi og toksikologi Integreret eksamen i kliniske sygdomsenheder og miljmedicin</p> <p>17,5 17,5 7,5 10 17,5 10 20</p> <p> 6 KursusbeskrivelserUddannelsen til bachelor i medicin indeholder flgende kurser: 1. semester: Introduktionskursus Navn p engelsk: Introduction to the Study Mlstning: Kurset er en almen introduktion til medicinstudiet, undervisningsmetoderne p studiet og de studieadministrative redskaber, den studerende fremover skal benytte sig af Placering: 1. semester Undervisningssprog: Dansk Indgangskrav: Ingen Obligatoriske elementer: Ingen Omfang i ECTS-point: 0 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelsninger og holdundervisning Bestelsesfrist: Ikke obligatorisk Kursus i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter Navn p engelsk: Course in Basic Human Biology and the Chemical Components of the Cell Mlstning: Kurset skal give en grundlggende forstelse af den menneskelige organismes opbygning, struktur og funktion. Den studerende skal med enkle ord kunne forklare de enkelte organers/organsystemers funktion og disses indbyrdes sammenhng. Den studerende skal over for patienter vre i stand til p en enkel mde at redegre for organfunktioner, og hvad et eventuelt svigt i denne kan betyde. Kurset omfatter desuden undervisningen i cellens kemiske komponenter, hvor den studerende skal kunne redegre for molekylers struktur, organiske stofgrupper, nomenklatur, uorganiske og organiske forbindelser, syre/baseforhold, oplselighedsforhold, redox forhold, termodynamik, osmotiske forhold, organiske reaktionstyper, kinetik og spektrofotometri. Forml med delkursus i cellens kemiske komponenter er, at den studerende efter endt kursus kan: Demonstrere almen kemisk viden, herunder kvantitativt kan behandle energetiske og kinetiske forhold for kemiske reaktioner (inklusive enzymkatalyserede reaktioner), og f.eks. kvantitativt kan behandle syre/base-forhold af oplsninger, herunder biologiske buffersystemer. Anvende en basal viden om organisk og uorganisk kemi, og herunder beskrive kemiske og fysiske egenskaber af et molekyle (inklusive lgemidler og biomolekyler) ud fra en</p> <p>-3-</p> <p>strukturformel (eller et systematisk navn), blandt andet med hensyn til oplselighed, ladningsog syre/base-forhold, stereokemi, molekylre vekselvirkninger og mulige kemiske reaktioner Placering: 1. semester Undervisningssprog: Dansk Indgangskrav: Ingen Obligatoriske elementer: Deltagelse i velserne og godkendelse af velsesrapporterne i cellens kemiske komponenter Omfang i ECTS-point: 8 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelsninger og holdundervisning med velser Bestelsesfrist: Inden deltagelse i eksamen i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter Kursus i tidlig patientkontakt Navn p engelsk: Introduction to the Patient Mlstning: Kurset har til forml at introducere og forklare den bio-psyko-sociale sygdomsmodel, at give en oversigt over de forskellige organers almindelige sygdomme samt at give den studerende indsigt i og forstelse for lge-patient forholdet, lgens 7 roller og betydningen af lge-patient kommunikationen for optimering af udrednings- og behandlingsforlb. Kurset indeholder undervisning i frstehjlp, hvor den studerende skal lre at vurdere en patients bevidsthedsniveau og almentilstand, samt at give livreddende 1. hjlp. Formlet med kursus i tidlig patientkontakt (TPK) er, at den studerende efter endt kursus kan: Forklare mdet med patienten (beskrivelse, analyse og diskussion) ved at: o Beskrive og forst helhedsperspektivet p sundhed og sygdom o Beskrive og forst patienters perspektiv p sundhed og sygdom o Forst og analysere betydningen af det enkelte menneskes livsforlb for sundhed og sygdom o Beskrive og forst lgens rolle og funktion samt lgepatientforholdet Anvende basale kommunikationsteknikker og analyseredskaber Anvende de gennemgede teorier og teknikker til at beskrive og analysere patientens samlede situation i skriftlig og mundtlig form Beskrive egne reaktioner og oplevelser ved patientsamtalerne Redegre for basale etiske normer for patientkontakt (tavshedspligt, patientautonomi etc.) Placering: 1. semester Undervisningssprog: Dansk Indgangskrav: Ingen Obligatoriske elementer: Deltagelse i holdundervisningen vedrrende tavshedspligt, deltagelse i tutorlgeundervisningen, godkendelse af rapport i tidlig patientkontakt og godkendt kursus i frstehjlp Omfang i ECTS-point: 3 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelsninger og holdundervisning samt undervisning hos tutorlgen i dennes praksis Bestelsesfrist: Inden deltagelse i eksamen i tidlig patientkontakt 2. semester: Kursus i medicinsk celle- og vvsbiologi Navn p engelsk: Course in Medical Cell and Tissue Biology Mlstning: Den studerende skal gennem kurset opn solid viden om celler og opn forstelse for mekanismer, der frer til differentiering af vv. Kurset skal endvidere give den studerende kundskaber om og forstelse for genetisk information og anvendt genteknologi. Den studerende</p> <p>-4-</p> <p>skal kunne identificere de forskellige vv og deres organisation ved lysmikroskopi, identificere ekstra- og intracellulre strukturer ved elektronmikroskopi, samt beskrive og tolke resultater fra elektroforetisk analyse af proteiner og nukleinsyrer. Formlet med kursus i medicinsk celle- og vvsbiologi er, at den studerende efter endt kursus kan: Redegre for cellers strukturer og funktioner Redegre for overfrsel af genetisk information Forklare anvendelsen af genteknologiske metoder i medicinske sammenhnge Redegre for cellecyklus og apoptotiske processer Forklare cellens kommunikation Redegre for vvs 3D strukturer Placering: 2. semester Undervisningssprog: Dansk Indgangskrav: Ingen Obligatoriske elementer: Deltagelse i velserne og godkendelse af velsesrapporterne i biofysik og i biokemi, for biokemis vedkommende endvidere deltagelse i velsesplanlgningen Omfang i ECTS-point: 10 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelsninger og holdundervisning samt velser Bestelsesfrist: Inden deltagelse i eksamen i celle- og vvsbiologi Kursus i medicinsk genetik Navn p engelsk: Course in Medical Genetics Mlstning: Den studerende skal gennem kurset opn viden om kortlgning af gener og genetisk betingede sygdomme, samt efter kurset kunne redegre for klassiske nedarvningsmnstre samt for den sygdomsmssige betydning af ndringer i gener og kromosomer. Formlet med kursus i medicinsk genetik er, at den studerende efter endt kursus kan: Forst basale genetiske problemstillinger og genetik set i sammenhng med andre fag Forst sammenhnge mellem genotyper og fnotyper Forst forskellige typer af mutationer, deres opsten og betydning for personen selv og personens brn Redegre for arvegange, herunder beregning af risikoen for at sygdommen gives videre til nste generation Forst samspillet mellem genetiske, epigenetiske og miljmssige faktorer, der pvirker fnotypen og derved modificerer arvegange Forst betydningen af genetisk variation Redegre for metoder til genetisk diagnostik og til kortlgning af gener for genetiske sygdomme Placering: 2. semester Undervisningssprog: Dansk Indgangskrav: Ingen Obligatoriske elementer: Deltagelse i velserne og godkendelse af velsesrapporterne Omfang i ECTS-point: 2 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelsninger og holdundervisning samt velser Bestelsesfrist: Inden deltagelse i eksamen i medicinsk genetik Kursus i sundhedspsykologi Navn p engelsk: Course in Health Psychology</p> <p>-5-</p> <p>Mlstning: Kurset skal give den studerende de ndvendige kundskaber inden for lgefagligt relevante psykologiske emner herunder perception, kognition og indlring, motivation og emotioner, menneskets udvikling, personlighed og intelligens, social psykologi, smerte- og stress teori samt basal indsigt i psykologisk metodik. Forml med kursus i medicinsk psykologi og sundhedspsykologi er, at den studerende efter endt kursus kan: Beskrive psykologiens metodologiske udvikling og hovedtrkkene i de forskellige psykologiske skoledannelser Redegre for rationalet bag den bio-psyko-sociale model og forbindelsesveje mellem psyke (hjerne) og soma (krop) Diskutere sundhedsadfrd og sygdomsperception, herunder socialkognitive modeller, smerteteori, placebo, begreber og modeller knyttet til psykosomatik og somatisering, samt psykiske egenskaber som risikofaktorer Beskrive lgefagligt relevante emner inden for perception, indlringsteori, hukommelse og kognition Definere drifts-modeller Redegre for emotioner, herunder forstelse af angst og depression i relation til sygdom i vrigt Redegre for vsentlige begreber i forbindelse med personlighedsteori Diskutere lgefagligt relevante aspekter af intelligensbegrebet samt arv og miljs betydning for psykiske egenskaber Definere begrebet stress Genkende stress-mediatorer Beskrive kriseteori Redegre for psykologiske forhold ved alvorlige diagnoser og kronisk sygdom Beskrive lgefagligt relevante udviklingspsykologiske teorier i livsforlb perspektiv Redegre for relevante socialpsykologiske forhold Diskutere disse forholds betydning for den kliniske beslutningsproces og patientkontakt Placering: 2. semester Undervisningssprog: Dansk Indgangskrav: Ingen Obligatoriske elementer: Ingen Omfang i ECTS-point: 0 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelsninger og holdundervisning Bestelsesfrist: Ikke obligatorisk 3. semester: Kursus i bevgeapparatet og nervesystemet Navn p engelsk: Course in the Locomotor System and the Nervous System Mlstning: Kurset skal give den studerende kundskaber om og forstelse for bevgeappartatetog nervesystemets biologiske processer p molekylrt-, cellulrt-, organ- og helkropsniveau. Undervisningen skal give de studerende en viden, en terminologi og en beskriveteknik, som kan anvendes ved patientundersgelse og kommunikation med patienter og andre behandlere. Denne viden skal vre baseret p et grundigt kendskab til de anatomiske strukturers morfologi, indbyrdes relationer og funktion. I kurset indgr desuden undervisning i embryologi. Forml med kursus i bevgeapparatet og nervesystemet er, at den studerende efter endt kursus kan: Beskrive den anatomiske opbygning af bevgeapparatet</p> <p>-6-</p> <p>Forklare disse strukturers funktion ved almindeligt forekommende bevgelser Beskrive den anatomiske opbygning af centralnervesystemet og sanseorganerne Redegre for disse organers funktion (fysiologi) og betydning for opretholdelse af normale livsfunktioner, herunder kognitive funktioner Beskrive de vigtigste neurotransmitteres syntese, metabolisme og virkninger i nervesystemets synapser Angive korrekte, svel danske som internationalt vedtagne fagudtryk for strukturer, funktioner og begreber Anvende disse termer til at give entydige fremstillinger af viden og iagttagelser Anvende den anatomiske og funktionelle viden ved udfrelse af klinisk...</p>