Abstrakte Identiteter - Konkret Vold

  • Published on
    16-Oct-2014

  • View
    37

  • Download
    11

Embed Size (px)

Transcript

<p>Abstrakte Identiteter Konkret VoldEt Studie af Befolkningsgruppers Deltagelse i Massevold</p> <p>Asger Petersen, Institut for Statskundskab, 2011 Vejleder: Ulrik Pram Gad</p> <p>Antal ord: 27989</p> <p>Abstract</p> <p>This thesis examines group participation in mass violence. Outbreaks of mass violence have plagued human history since the dawn of time. A disconcerting element of mass violence is the scale of the participation. Why do so many normal people participate in mass violence against their neighbors? In order to examine group participation in mass violence, this thesis employs a discursive approach to the formation of collective identity, to uncover how the relation between a collective identity Self and a constituting Other constructs mass violence as necessary. Based on a post-structuralist conception of Self-Other-relations as the condition of possibility of action, the thesis constructs a theoretical model to analyze mass violence, which focuses on the antagonistic, temporal and spatial dimensions of Self-Other-relations. Employing this model to analyze SelfOther-relations enables researchers to determine whether the relationship between population groups makes mass violence possible by constructing either fear of the Other, need for revenge against the Other, or dehumanization of the Other in present spatial and temporal terms. In order to test the model's explanatory power, the thesis analyzes relations between the Hutu and Tutsi in the 1994 Rwanda genocide, and protestant-unionists and catholic-republicans in the Northern Irish conflict in 1972. The analysis finds that in Rwanda, mass violence was made possible by constructing both the Rwandan civil war and attempts to negotiate a cease-fire as a threat towards Hutu freedom and survival. Furthermore, Tutsi were constructed as age-old oppressors, incapable of change, and responsible for perpetrating atrocities and dominating the Hutu for more than 400 years. In Northern Ireland, mass violence was not made possible by the relation between collective identities, as neither population group were constructed in ways that lead to mass violence. Instead the population groups were constructed as each others' less-than-radical Other: still different, and prone to conflict, but not in ways that lead to mass violence. The thesis concludes that research on mass violence should pay careful attention to how a collective identity Self relates to another population group in ways that rule out peaceful action by equivalating the identity of the Other with feared or hated objects, which results in the fear of, need for revenge against, or dehumanization of the Other.</p> <p>Asger Petersen</p> <p>Speciale</p> <p>Institut for Statskundskab, KU</p> <p>Indholdsfortegnelse</p> <p>1. Indledning og problemformulering 2. Videnskabsteoretiske overvejelser 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. Videnskabsteoretisk grundlag Hvordan skabes teori og teori-modeller Sammenhngen mellem den teori-model og de analyserede cases Opsamling p videnskabsteoretiske overvejelser</p> <p>2 9 9 16 18 24 26 26 30 42 44 44 48 49 51 51 53 64 70 70 72 80 87 95 95 97 101 107</p> <p>3. Kollektive identiteter og massevold 3.1. 3.2. 3.3. Kollektive identiteters dannelse Selv-Anden-relationer og massevold Opsamling p kollektive identiteter og massevold</p> <p>4. Metodiske overvejelser 4.1. 4.2. 4.3. Metodiske valg Analysens validitet Opsamling p metodiske overvejelser</p> <p>5. Analyse af folkedrabet i Rwanda 5.1. 5.2. 5.3. Rwandas historie Kangura og RTMLs narrativ Narrativets mulighedsbetingelser for handling</p> <p>6. Analyse af konflikten i Nordirland 6.1. 6.2. 6.3. 6.4. Nordirlands historie Belfast Newsletters narrativer Irish News' narrativer Narrativernes mulighedsbetingelser for handlinger</p> <p>7. Diskussion af analysens resultaters betydning for teori-modellen 7.1. 7.2. Teoriens evne til skabe meningsfuld forstelse Sammenligning med Systematic Early Warning-modellen</p> <p>8. Konklusion og besvarelse af problemformulering 9. Litteraturliste</p> <p>1</p> <p>Asger Petersen</p> <p>Speciale</p> <p>Institut for Statskundskab, KU</p> <p>1. Indledning og problemformulering I specialet undersger jeg befolkningsgruppers deltagelse i massevold. Massevold af massivt omfang, med stort antal ofre og deltagere, har vret menneskehedens flgesvend siden de frste samfund blev grundlagt. Rdslerne i Cambodia og Rwanda, for blot at nvne enkelte eksempler fra nyere tid, fremstr ufattelige i deres grusomhed og omfang. Over for denne ekstreme brutalitet kommer rationelle forklaringsmodeller til kort, og den umiddelbare reaktion vil ofte vre at stemple massevold som patologiske brud p normale samfundsnormer. Et srligt foruroligende sprgsml ved massevold er deltagelsen at s mange almindelige mennesker deltager aktivt i drab p deres naboer kan vre svrt at forst og hndtere (Mamdani 2001: 7). Netop grundet den umiddelbare ufattelighed er det ndvendigt at forsge at forst hvorfor befolkninger deltager aktivt i massevold. Hvis vi ikke kan forst, kan vi heller ikke forhindre fr det er for sent. Ved blot at stemple udbrud af folkedrab som patologisk, risikerer vi at gre os blinde for, hvordan volden er en latent del af den mde, vores samfund er struktureret p (Zizek 2009).</p> <p>I dette speciale undersger jeg hvordan vi kan forst befolkningsgruppers deltagelse i massevold. Hvorfor vlger dele af et lands befolkning at sl deres naboer ihjel? For at kunne forst hvorfor befolkningsgrupper handler som de gr, er det ndvendigt at forst deres opfattelse af verden p deres prmisser, og tage deres forstelse af verden alvorligt. Derfor anvender jeg en diskursteoretisk metode til at afdkke hvordan befolkningers opfattelse af verden konstrueres diskursivt, og hvordan disse verdensopfattelser skaber specifikke mulighedsbetingelser for handling. Dermed kan jeg afdkke hvordan en befolkningsgruppe kan opfatte massevold mod andre grupper som ndvendigt, hvilket muliggr massevold som handling. For at undersge befolkningsgruppers deltagelse i massevold er det ndvendigt definere begrebet massevold teoretisk. Massevold har i mange r vret studeret som folkedrab (Gerlach 2010: 290). Begrebet folkedrab anvendes dog inden for studier af vold p mder, som begrnser en analyse af befolkningsgruppers deltagelse i massevold 1 (Gerlach 2010: 6). Jeg definerer derfor massevold med udgangspunkt</p> <p>1</p> <p>Inden for studier af folkedrab finder man flere forskellige diskussioner og definitioner af hvilke voldshandlinger der udgr folkedrab (se eksempelvis Kuper 1981, Charny 1988, Chalk og Jonassohn 1990, Fein 1990, Andreopoulos 1994, Hinton 2002a, Gerlach 2010). Flles for alle disse diskussioner er det problematiske i at definere hvorvidt den folkeretslige definition er fyldestgrende. Folkedrab er i folkeretslig forstand kodificeret i De Forenede Nationers Generalforsamling Resoluti-</p> <p>2</p> <p>Asger Petersen</p> <p>Speciale</p> <p>Institut for Statskundskab, KU</p> <p>i Gerlach (2010), som fokuserer p massedeltagelse, i form af bred folkelig deltagelse og opbakning til vold (Gerlach 2010: 2-3). Tilflde af voldelig konflikt kan betegnes som massevold, sfremt et stort antal mennesker, primrt civile ikke-kombattanter bliver udsat for fysisk vold og drbt af et stort antal andre mennesker, ligeledes primrt civile ikke-kombattanter (Gerlach 2010: 1).</p> <p>For at forst hvorfor en gruppe finder deltagelse i massevold ndvendigt, undersger jeg hvordan befolkningsgruppers opfattelse af verden konstrueres diskursivt. En gruppes verdensopfattelse forstr jeg som gruppens kollektive identitet. Kollektive identiteter er baseret p en flles forstelse af verden og hvilke handlinger denne forstelse ndvendiggr (Hansen 2006: 26). En befolkningsgruppe definerer jeg sledes som en gruppe mennesker, der deler den samme kollektive identitet. Da jeg fokuserer p massevold, fokuserer jeg dog p kollektive identiteter, der udgres af mange mennesker 2 . I forhold til dette speciale fokuserer jeg sledes p befolkningsgrupper, der udgres af mange mennesker, der deler den samme kollektive identitet. For at forst befolkningsgruppers deltagelse i massevold undersger jeg kollektive identiteters rolle i massevold. Mit udgangspunkt er en poststrukturalistisk opfattelse af kollektive identiteters rolle i politisk forandring. I dette perspektiv er gruppers identitet baseret p relationer til andre gruppers forskellighed. Denne forskellighed - Den Andens forskellighed - er konstituerende for gruppens - Selvets on 260, Convention on the Prevention and Punishment of the Crime of Genocide, vedtaget 9 December 1948. I folkeretslig forstand er folkedrab et forsg p bevidst udryddelse af en gruppe p basis af dennes nationale, etniske, racemssige eller religise tilhrsforhold (Kuper 1981: 19). For det frste diskuteres der hvilke grupper der br inkluderes, og hvordan disse grupper skal identificeres (se Hinton 2002a: 3-7 for en oversigt over denne debat). For det andet diskuterer man begrebet bevidst udryddelse eller intention og hvordan man behandler og beviser dette (se Gerlach 2010: 7-8 for oversigt over denne problematik). I forhold til hvorvidt der krves beviselig intention om at udrydde fr man kan tale om folkedrab, frer et fokus p intentionen til konstruktion af monolitiske aktrer, der umuliggr en nuanceret undersgelse af samfundsprocesser der leder til massevold (Gerlach 2010: 7). At anvende en folkedrabs-tilgang til undersgelsen af befolkningsgruppers deltagelse i massevold, medfrer afgrnsning fra tilflde af massevold, blot fordi ofrene kan artikuleres som del af en specifik gruppe, der ikke falder ind under FNKonventionen. Ydermere frer et fokus p specifikke grupper til essentialisering af disse grupper (Gerlach 2010: 260, se ogs afsnit 6.2 samt Murer 2002). Et fokus p specifikke grupper er svrt foreneligt med et fokus p kollektive identiteters rolle i massevold, idet kollektive identiteter netop er mangfoldige og evigt foranderlige (se afsnit 3.1). Da kollektive identiteter altid er under udvikling og forandring er det umuligt at opstille en udtmmende liste over hvilke former for kollektive identiteter der kan inkluderes i en definition af massevold. Der vil altid opst nye former for identiteter, der med lige s god ret kan inkluderes p en sdan liste. Derfor anvender jeg ikke folkedrabs-tilgangen, men anvender Gerlachs (2010) definition af massevold som afgrnsning af mit analytiske objekt. 2 Jeg kan ikke angive en prcis trskel for, hvad der udgr en kollektiv identitet, der bestr af mange mennesker, men det vil vre grupper, der har en relativ stor strrelse i forhold til det samfund, hvor gruppen eksisterer. Socialdemokratiske vlgere i Danmark er et eksempel p en kollektiv identitet, jeg ville betegne som en befolkningsgruppe ud fra min definition, mens eksempelvis statskundskabsstuderende p Kbenhavns Universitet mske nok har en flles kollektiv identitet som studerende p et specifik institut, men ikke er mange nok til, at jeg ville betegne dem som en befolkningsgruppe.</p> <p>3</p> <p>Asger Petersen</p> <p>Speciale</p> <p>Institut for Statskundskab, KU</p> <p>identitet, men forhindrer samtidig gruppen i at blive fuldkommen realiseret (Laclau og Mouffe 1985, Laclau 2007). Dette medfrer at relationen mellem Selvet og Den Anden altid er negativ og baseret p antagonisme (Laclau og Mouffe 1985). En antagonistisk relation er prget af konflikt. Konflikt og vold er altid iboende i relationen mellem Selv og Anden, og er sledes en del af samfundets struktur (Zizek 2009). Ikke alle samfund og grupperelationer er dog prget af voldelig konflikt - langt de fleste grupper lever sammen uden at ty til vold (Kuper 1981: 52). Med udgangspunkt i nyere poststrukturalistisk forskning i kollektive identiteters konstituerende rolle for staters handlinger (se eksempelvis Connolly 1991, Campbell 1992, Neumann 1999, Hansen 2006), opfatter jeg relationen mellem Selvet og Anden som en potentiel kilde til konflikt og vold. Mit teoretiske udgangspunkt for forstelsen af kollektive identiteters rolle i massevold er, at relationen mellem Selvet og den Anden konkret muliggr og legitimerer bestemte handlinger, afhngig af hvordan relationen er struktureret (Hansen 2006). Kollektive identiteter er sledes mulighedsbetingelser for handling. Hvilke mulighedsbetingelser en kollektiv identitet skaber kan afdkkes via analyse af de narrativer, som en kollektiv identitet dannes af. At kollektive identiteter er mulighedsbetingelser for handling betyder at selvom relationen mellem Selvet og den Anden er baseret p antagonisme, er konflikt og anvendelse af vold altid kun en mulighed, ikke en ndvendighed. Hvorvidt vold bryder ud afhnger af, hvordan relationen konkret er struktureret i konteksten. Derfor kan jeg ikke afdkke en kausal sammenhng mellem kollektive identiteter og udbrud af massevold. Nr kollektive identiteter opfattes som diskursivt produceret, er det ikke muligt at adskille identiteter og handlinger og begrebsliggre dem som henholdsvis uafhngig og afhngig variabel. Identitet produceres og reproduceres gennem gruppers handlinger, der dermed ikke kan adskilles ontologisk fra hinanden. Identitet er handling og omvendt; disse to begreber er gensidigt konstituerende og diskursivt forbundet (Hansen 2006: 29). Derfor er mit forml at undersge hvilke former for relationer mellem kollektive identiteter, der muliggr massevold, for dermed at kunne forst befolkningsgruppers deltagelse i massevold. Jeg fokuserer p voldens ontologiske mulighedsbetingelser, og kollektive identiteters rolle i handlingers mulighedsbetingelser (Sonnichsen 2009: 53). Jeg undersger sledes hvordan en poststrukturalistisk tilgang til identiteters dannelse, baseret p relationen mellem Selvet og Den Anden, kan muliggre forstelse af befolkningsgruppers deltagelse i massevold ud fra flgende problemformulering:</p> <p>Hvilken rolle spiller kollektive identiteter for befolkningsgruppers deltagelse i massevold? 4</p> <p>Asger Petersen</p> <p>Speciale</p> <p>Institut for Statskundskab, KU</p> <p>For at besvare problemformuleringen konstruerer jeg en teori-model, der kan anvendes til at analysere hvorvidt kollektive identiteters indhold muliggr massevold. Ved at anvende denne teori-model til at analysere kollektive identiteter, kan jeg afdkke hvordan befolkningsgruppers deltagelse i massevold konstrueres som en ndvendighed og dermed muliggres. Teori-modellen er baseret p poststrukturalistisk IP-forskning i sammenhngen mellem staters identitet og udenrigspolitik. Staters specifikke identitet - statens relation til dens konstituerende Anden - muliggr bestemt udenrigspolitik, og ekskluderer alternative muligheder (Hansen 2006: 30-31). Som beskrevet er relationen mellem Selvet og den Anden altid negativ og potentielt konfliktfyldt (Torfing 1999: 121-2). Ved kun at fokusere p den negative forskel mellem Selv og Anden, risikerer man dog at overse hvordan de er forskellige fra hinanden (Neumann 1999: 21, jf. Todorov 1999). Dette er problematisk, da selv sm variationer i relationen mellem Selvet og den Anden kan muliggre vidt forskellige handlinger (Hansen 1998: 365, Gad 2010: 142). Ved at analysere relationen mellem Selvet og den Anden p flere dimensioner, bliv...</p>