Ekstra Bladet Effekten: Børnefonden

  • Published on
    07-Apr-2015

  • View
    749

  • Download
    0

Embed Size (px)

Transcript

TR - HVOR ANDRE TIER

sndag 20. juni 2010 nr. 129 uge 24 107. rg. ekstrabladet.dk 17,00 kr.

DANMARK-CAMEROUN Du bliver ikke snydt:

avisbevis og password til eBladet i SportenKaldte trner for ludersn

SMIDT HJEMHolland-Japan

1-0

Tak for droppetEKSTRA BLADET AFSLRERBB B BB B

HYSTERISK SMUKJim Lyngvild i bryllups-ekstase

MANDTRAGEDIEN

Derfor gik det galtEnkelt fra kr.

BRNEFONDEN SKJULTE SEXMISBRUG AF TEENAGE-PIGERLS SIDE 4, 5, 6 OG 7Fra Kbenhavn til Bornholm, Billund, Karup, Snderborg, Aalborg, rhus. Begrnset antal.

FOTO: ZUMA/ GETTY IMAGES / TV2

Flyv p sommerferie i Danmark

199,-

Book din billet p cimber.dk

4 EKSTRA BLADET SNDAG

20. JUNI 2010REDIGERET AF LISBETH POVLSEN

EKSTRA BLADET AFSLRER

Brnefonden skjulte sag om Vidner i Benin: sexmisbrug Ansatte forgreb sig p i BeninDanskerne samlede 5,2 millioner kroner ind, s Brnefonden kunne oprette et center for brneslaver i Benin. Mindst to brn blev udsat for seksuelle overgreb p Brnefondens center. Brnefondens ansatte benyttede centret som et regulrt horehus. Brnefonden skjulte sandheden for offentligheden. Ekstra Bladets Miki Mistrati, Thomas Gsta Svensson og Benjamin Krstein (foto) har forfulgt sagen i Benin og Danmark.

BRN SEXMISBRUGTpiger helt ned til 13 r, og de brugte fondens center som horehusMiki Mistrati Thomas Gsta Svensson Per Mathiessen Foto: Benjamin Krstein-----------------------------------misbrug tilbage i februar 2007 og sendte et hold ned for at undersge sagen. Men selv om Brnefonden k bekrftet, at der var foreget overgreb, valgte den at holde informationen inden for murene. ------------------------------------

Brnefonden skulle have reddet dem fra slaveri, men piger helt ned til 13-rs alderen endte med at blive seksuelt misbrugt af fondens personale. Samtidig var brnene vidner til, at Brnefondens center fungerede som regulrt horehus. Det fortller ansatte og naboer om et prestigeprojekt udfrt af den danske ulandsorganisation Brnefonden. En sandhed, der aldrig er kommet ud til offentligheden, danske myndigheder eller ngoer, selv om Brnefonden kendte til den. Det er ellers penge fra gavmilde danskere, der betalte for Brnefondens projekt i Benin. Det skete i forbindelse med tv-showet DM i Indsamling 2005 p DR, hvor der blev samlet 36 millioner kroner ind heraf gik 5,2 mio. kr. til agskibsprojektet Befri brneslaverne fra Brnefonden. Ekstra Bladet har besgt landsbyen Ouidah i Benin, hvor Brnefonden havde oprettet et modtagecenter. Her nede 163 brn at bo fra 2005 til 2007.

Ansatte slbte jvnligt unge piger med ind p modtagecentret, hvor de havde sex-----------------------------------Og det er strkt kritisabelt, mener journalist og ulandsekspert Jesper Se, der har arbejdet med dansk bistand i 40 r heraf ti r i Udenrigsministeriet. Det er er jo helt hovedlst af Brnefonden. Selvflgelig har offentligheden, der jo har betalt for projektet, krav p at vide, at der har vret overgreb og andre seksuelle aktiviteter p Brnefondens center. Men det er typisk. De er bange for at f drlig omtale og dermed frre penge i kassen, men de skyder sig selv i foden og gr dyb skade p dansk bistand. Giverne forventer nemlig, at organisationer fortller hele sandheden og ikke frst nr nogle journalister har gravet den frem, siger han.

Her skete detI dette hus i Ouidah i Benin, der blev drevet af Brnefonden, blev brn sexmisbrugt af personalet.

HERMIONE VAR VIDNE TIL TO OVERGREB:

Den vagthavendeOUIDAH/BENIN (Ekstra Bladet): Den slidte, hvidkalkede bygning i to etager er i dag privat bolig, men for et par r siden var den ramme om Brnefondens prestigeprojekt Befri Brneslaverne og ramme om et forfrdeligt sexmisbrug af brn, der havde sat deres lid til, at Brnefonden kunne hjlpe dem tilbage til deres familier. Huset fungerede som modtagehjem for Brnefonden oprettet med penge indsamlet af gavmilde danskere. Meningen var, at Brnefonden skulle redde brn ud af slaveri og bringe dem til hjemmet. Mange af slavebrnene havde haft en grufuld barndom med fysiske og psykiske overgreb, og de skulle derfor bo i op til en mned p hjemmet, inden de blev sendt tilbage til deres familier. 163 brn nede at bo p Brnefondens hjem fra august 2005 og frem til forret 2007 og for mindst to blev det et mareridt med nye overgreb. Det fortller 18-rige Hermione til Ekstra Bladet. Hun var kreste med en af vag18-rige Hermione fortller, at hun blev vidne til to overgreb beget mod meget unge piger af to lokalt ansatte i Brnefonden.

Mindst to piger misbrugtHer fortller re personer uafhngigt af hinanden om, at mindst to piger i projektet blev udsat for overgreb af en socialarbejder og en vagt fra Brnefonden. Herudover fortller de, at ansatte jvnligt slbte unge piger med ind p modtagecentret, hvor de havde sex. Brnefonden k kendskab til mistanken om seksuelt

Skal frem i lysetBrnefonden har heller ikke fortalt om sagen til de danske myndigheder, og det burde iflge Jesper Se vre en pligt. I dag er det kun et krav, hvis projekterne har modtaget offentlig sttte. Sdanne sager skal selvflgelig frem i lyset, s man kan tage ved lre af dem. Derfor kunne det passende indfres, at organisationerne i alle tilflde skal vre forpligtede til at underrette Udenrigsministeriet om dem, siger han. miki@eb.dk; tgs@eb.dk;pma@eb.dk

BRNEFONDENBrnefonden er en privat organisation, der henter den primre finansiering fra bidrag fra privatpersoner. Brnefonden oplyser, at den anvender omkring 200 millioner kroner om ret p udviklingsarbejdet til fordel for fattige brn i ulandene.

Leopold, der tidligere var vagt p hjemmet, fortller, at unge piger fra byen blev hentet ind i huset, hvor der blev dyrket sex med dem. terne og kom derfor jvnligt i huset. Her blev hun vidne til to overgreb beget mod piger fra projektet af to lokalt ansatte i Brnefonden. Den vagthavende ville kneppe pigerne. Den frste dag forsgte han, og en anden dag var han sammen med en pige, siger hun. Den anden episode, som Hermione overvrede, var med en socialarbejder fra Brnefonden, der var sammen med en pige i et af husets vrelser. Begge de misbrugte piger fra projektet var iflge Hermione meget unge: Pige nummer et var 15 el-

Sdan gjorde viEkstra Bladet k et 1224-tip i januar 2010 p baggrund af tidligere artikler, der afslrede, at Brnefondens brneslave-projekt i Benin var en stor asko. Tippet gik p, at vi burde undersge, hvad der i virkeligheden foregik p brnecentret. Kilden pstod, at brnene blev udsat for sexmisbrug. Derfor rejste vi til Ouidah i Benin.

Ekstra Bladets graverredaktion

20. JUNI 2010 ...REDIGERET AF LISBETH POVLSEN

EKSTRA BLADET SNDAG 5

T HOS BRNEFONDEN

I alt 163 brn nede at bo her p Brnefondens modtagecenter fra 2005 til 2007.

DET NYTTER NOGET

ville kneppe pigernest frem. De fortller ogs, at det var kendt i omrdet, at Brnefondens modtagehjem var et regulrt horehus. Det bekrfter en tidligere vagt fra hjemmet, der i dag stadig arbejder for organisationen. Da Ekstra Bladet mdes med Leopold, begynder han at fortlle om, hvordan unge piger fra byen blev hentet ind i huset, hvor der blev dyrket sex med dem. Hvem gjorde det? Det var kollegaerne. Og hvor gamle var de piger? De ldste piger var 15-16 r og de yngste ned til 11 r, svarer han. Ekstra Bladet fr udleveret tre navne af Leopold p Brnefonden-ansatte, der var involveret i sexovergrebene. Vi kommer i kontakt med to af dem, men de vil ikke snakke. Drop det. Det er fortid, siger en af dem over telefonen. Ekstra Bladet forsgte i Benin at opspore nogle af de 163 brn, der boede p Brnefondens modtagehjem, men de er i dag spredt for alle vinde. Derfor er det heller ikke til at sige, prcis hvor mange af dem der blev ofre for sexmisbrug p Brnefondens hjem.

Hr Hermione fortlle p

ekstrabladet.tv

Ss Egelind besger Benin med Brnefonden.FOTO: PROPAGANDA MCCANN

DM i IndsamlingBlev holdt i 2005. Bag den stod danske indsamlingsorganisationer, DR og Dansk Tipstjeneste. Indsamlingen kulminerede med et stort tvshow i maj med Peter Mygind, Line Baun Danielsen og Carsten Bang som studievrter. Der blev indsamlet 36,7 millioner kroner. Tre skaldte prolprojekter k halvdelen af pengene, herunder Brnefondens, mens 16 bonusprojekter k resten.

Ss var blikfangI ugen op til tv-showet DM i Indsamling sendte DR et optaktsprogram med blandt andre skuespillerinden Ss Egelind, der var rejst til Benin for at fortlle om Brnefondens projekt om slavebrn, s danskerne kunne spytte i bssen. I et interview p Brnefondens hjemmeside gav Ss Egelind ogs udtryk for sin begejstring for Brnefonden. Samtidig er det ogs bekrftende at se Brnefondens arbejde. Man fr virkelig en tro p, at dette nytter noget.

ler 16 r. De har sagt, at den anden pige var yngre end den frste. 14 eller 13 r, siger hun.

HorehusEkstra Bladet fr Hermiones historie bekrftet af to tidligere ansatte p modtagehjemmet, der dog ikke vil

Peter Mygind, Line Baun Danielsen og Carsten Bang var frontfigurer for DM i Indsamling.FOTO: MADS WINTHER

LS MERE P DE NSTE SIDER

6 EKSTRA BLADET SNDAG

20. JUNI 2010REDIGERET AF LISBETH POVLSEN

EKSTRA BLADET AFSLRERBrnefonden skjulte sag om sexmisbrug i Benin

Undskyld

Uanset, om det er brn, der var p centret, eller unge kvinder udefra, s m sdan noget ikke ske, siger Brnefondens direktr, Annette Ldeking.

SDAN NOGET M IKDirektr i Brnefonden: Vi politianmeldte de ansatte, og de blev bortvistsagen. Herunder at interviewe medarbejderne, de omkring ti brn i alderen 816 r, der opholder sig p hjemmet, og folk i lokalomrdet. Samtidig informeres bestyrelsen. Hvem er det fra personalet, der er involveret i sagen? Det er tre socialarbejdere og en vagt. Hvordan gik det s med undersgelsen? Vi interviewer brnene to gange, og her hrer vi kun om det ene tilflde, hvor en ansat havde lagt sig op i sengen hos pigen og taget sit tj af, forklarer Jeanette Krner. Men vi har bl.a. snakket med en pige, der var vidne til, at der var sexakter med piger fra hjemmet? Jeg har interviewet brnene to gange og vret der i tre uger, og da jeg tog derfra, var jeg sikker p, at der ikke var sket mere med de ti brn, der var der, siger Jeanette Krner. ----------------------------------fre mellem hende og en ansat tilbage i august 2006. Men vi kunne ikke nde hende, siger Jeanette Krner. Og hvad s med de 152 andre brn? Vi har ikke lavet interview med de andre om disse ting. Man skal passe med bare at tage ud i en landsby og foretage sdanne interview. Det kan gre endnu mere skade og vre med til at stigmatisere pigerne, siger Annette Ldeking. Men de er jo ogs stigmatiseret, hvis de har vret udsat for overgreb p jeres hjem og skal vel have noget hjlp? Jeg er enig med dig i princippet om, at de traumer, der opstr i forbindelse med seksuelle overgreb, skal der gres noget ved. Men i forhold til de brn, der har boet her, er der ikke nogle

Miki Mistrati Thomas Gsta Svensson Per Matthiesen Foto: Benjamin Krstein

----- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - ---

Nu smider vi alle kort p bordet om projektet i Benin. Sdan garanterede Brnefonden, fr Ekstra Bladet i fredags mdtes med organisationen. Direktr Annette Ldeking lgger ud med at forklare, at hun i februar 2007 bliver kontaktet af landedirektren for Benin. Jeg fr forklaret, at der gr rygter i byen om, at nogle af de mandlige medarbejdere tager unge kvinder fra

nabolaget ind i centret om natten. Vi laver efterflgende en politianmeldelse af de involverede ansatte, og de bliver bortvist. Senere bliver der afholdt et personalemde dernede, hvor det kommer frem, at en mandlig medarbejder har kravlet ngen op i sengen hos en pige. Hun begynder at rbe op, og han fordufter. Annette Ldeking fortller, at de to episoder frer til, at der samles et team med blandt andre programkoordinator Jeanette Krner, der ogs er med til mdet, som skal tage ned og undersge

En mandlig medarbejder har kravlet ngen op i sengen hos en pige---------------------------------- Hvad s med de 153 andre brn, der har boet p jeres hjem. Har I forsgt at opspore og sprge dem? Vi forsgte at opspore en, hvor der var en konkret mistanke om et forhold eller af-

tegn p, at de har vret udsat for noget, siger Annette Ldeking. Ikke nogle tegn? Men der er jo en ansat, der er kravlet op i sengen hos en lille pige og taget tjet af. Tror du ikke, han kunne have gjort det fr? Jo, men vi interviewer samtlige brn og medarbejdere, siger Annette Ldeking. Og brnene var alts meget rlige. Det viste sig, at en af pigerne var blevet dasket af en medarbejder, da de skulle sove, og han blev ogs bortvist, siger Jeanette Krner. Men uanset, om det er brn, der var p centret, eller unge kvinder udefra, s m sdan noget ikke ske, fastslr Annette Ldeking. miki@eb.dk;tgs@eb.dk; pma@eb.dk

20. JUNI 2010 ...REDIGERET AF LISBETH POVLSEN

EKSTRA BLADET SNDAG 7

VILLE REDDE TUSINDVIS

FiaskoprojektEkstra Bladet skrev i december 2009 frste gang om Brnefondens projekt i Benin, der har modtaget hrd kritik i en evalueringsrapport fra rdgivningsrmaet Cowi. Da Brnefonden gjorde reklame for projektet inden indsamlingsshowet p DR i 2005, lovede den, at tusindvis af slavebrn fra Benin skulle opspores og bringes hjem. Senere blev mlstningen snket til frst 1000, s 850 og efter et par r blot 400 brn. Men projektet, som sluttede i september sidste r, formede blot at f 163 brn hjem til deres familier. Deres skbne er tilmed uvis, fordi man ikke ved, hvordan de vil klare sig p lang sigt, fastslog Cowi. Cowis rapport indeholder adskillige kritikpunkter af Brnefondens projekt, blandt andet at det hele vejen igennem har lidt af drlig ledelse. Og i forret 2007 blev selve den grundlggende ide med at opsge og befri brneslaverne simpelt hen opgivet og det modtagehjem, hvor der nu har vist sig at vre beget seksuelt misbrug, blev lukket.

Stjal bil til rambuktyveriUkendte gerningsmnd brd i gr nat ind hos en bilforhandler i Faaborg. Her stjal de en Toyota Corolla, der senere blev brugt til et rambuktyveri hos en guldsmed. Gerningsmndene har krt tre biler igennem indhegningen, s de kunne f en bil ud, siger vagtleder ved Fyns Politi Erik Halkjr. Hegnet bestod af betonple og trdhegn. Udbyttet hos guldsmeden kendes ikke.

Ekstra Bladet 22. december 2009.

Meldt for racisme igenKbenhavns Politis drabschef, Ove Dahl, meldes igen for racisme. Landsforeningen Krim mener, at Dahl i marts gjorde sig skyldig i racistiske udtalelser om rumnere. Efter drabet p en stewardesse citeredes Dahl i Politiken for at sige, at rumnerne er skruppellse. De slr ihjel for et par hundrede kroner. Det er en helt anden kultur. Kort efter blev Dahl meldt af den radikale nstformand, Zenia Stampe. Hun valgte dog dagen efter at trkke politianmeldelsen tilbage. Det er her fra dette hus i Benins strste by, Cotonou, at Brnefonden styrer sine aktiviteter i landet.FOTO: EKSTRA BLADET

--------------------------------

KE SKEBrnefonden k efter projektet i Benin udarbejdet en evalueringsrapport fra rdgivningsrmaet Cowi, der udkom i november 2009, men iflge Annette Ldeking har Brnefonden ikke for...