The shining

  • Published on
    03-Jul-2015

  • View
    721

  • Download
    0

Embed Size (px)

Transcript

  • 1. 1TRADITION OGFORANDRING: GENREFILMOG GENRELSNING IDIALOG23/9-2011 v. Claus Toft-Nielsen

2. Hvad er genre? Man kan definere en genre som en rkke form- og indholdsmssige konventioner, der bde har betydning for afsenderens udformning af et vrk, og for de forventninger, modtageren har til vrket. At en film eller et tv-program tilhrer en bestemt genre, betyder, at der er nogle srlige genkommende trk i indhold og form (Levende Billeder grundbog i mediefag, p. 55).2 3. Filmgenre en forelbig definition En gruppe af film som deler en rkke konventioner, som kendes af producenter, instruktrer, kritikere og publikum i en sdan udstrkning, at filmene kan betragtes som en distinkt og genkendelig gruppe af film.3 4. Genre Stephen Neale4 Horror er ikke kun n genre, men mange sub-genrer: Nr de specifikke grupperinger og traditioner indenfor hver enkelt sub-genre ndrer sig, s ndres grnserne for hele horrorgenren ogs. Horror er en samling af relaterede, men ofte vidt forskellige kategorier, som kan inkludere: Sub-genrer (ud fra plotlinier, emne, type af monster) Cyklus (film som er begrnset i tid, ofte efterligninger af n bestemt succesfuld film kopier, sequels) Hybrider (Rick Altman, 1999): Krydsninger af genrer- konventioner fra andre genrer som mikses med horror) Stil (som f.eks. associeres med bestemte perioder, produktionsselskaber Universal i 1930erne / RKO i 1940erne / Hammer i UK i 1960erne). (Regionale forskelle: Horror i danske regi er anderledes end sydamerikansk horrorfilm) 5. Genre horrors funktionsmodus5 At skrmme, chokere, to horrify tilskueren: Betyder ndvendigvis, at filmens m udvikle sig for at kunne opn dette de m skubbe til genregrnserne og finde p nye mde at skrmme p. Publikum: Lrer at genkende forskellige tricks, funktioner (stil, musik, dramaturgi, lys, mise-en- scene osv.) som er gldende for en bestemt sub- genre af horror Formularen skal udvikles hele tiden for at horror fungerer som genre. Horror: En paraplyterm for en lang rkke af sub- gerner. Apropos lyd: hvilken film er dette? 6. Neale, Lacey m.fl.Filmgenre-aktrer Genre exists in the space between artists, audiences and the text itself (Lacey, p. 133) Institution GENRE Tilskuere/ZeitgeistMedietekst 7. Sub-genrer i horror (Horror 7Routledge Film Guide Books) p. 5 8. Sub-genrer i horror (Horror 8Routledge Film Guide Books) p. 6 9. FilmgenreFokus i dag: At forst film i en kulturel kontekst, via genrebegrebet.# Tekstimmanent analyseI en analyse: # Produktionssituation # ReceptionssituationAfsender FilmproduktSeerpositionInstruktr: Auteuranalyse.Samfund / kulturelle kontekst: Ideologikritikken. 9 10. Genre skema for afsender og10 modtager Genrer som produktionskategori Barry Keith Grant (1986, p. ix) definerer genrefilm somthose commercial feature films which, through repetition andvariation, tell familiar stories with familiar characters infamiliar situations og disse genrefilm er exceptionallysignificant in establishing the popular sense of cinema as acultural and economic institution Genre som receptionskategori Stephen Neale: Hans fokus er forholdet mellem det enkeltevrk og tilskueren, hvor genrebegrebet fungerer som enslags mental meta-tekst hos tilskueren: Det er deforventninger og grader af forudsigelighed vi sidder mednr vi ser en film, og som s be- eller afkrftes som filmenskrider frem.(Neale, Stephen; Genre, British Film Institute, 1980, p.50). 11. The Shining (1980)11 Neale: Genrebegrebet er den mde hvorp tilskuerenforsger at stabiliserer filmens mening. Paratekster: Filmplakaten: Et mestervrk af moderne horror Kubrick: den mest skrmmende horrorfilm nogensinde. Filmens litterre forlg: Horrorfnomenter Stephen King. Enorme forventninger til filmen. 12. Reception Filmens modtagelse efter premieren: Instruktren Brian DePalma affrdigede filmen som slet og ret drlig han udtalte, at; Auteurs som Kubrick nedlader sig til at lave film i genren, men forstr den ikke. De har ingen passion for genren og laver derfor frygtelige film. The Shining blev eksplicit lanceret som en horrorfilm og blev derfor efterflgende kritiseret ud fra denne genres standarder. 12 13. Horror og genrens konventioner. Horror er uden tvivl den mest konventionsbundne af alle populrgenrer; dens konventioner er struktureret omkring oplevelsen af frygt skrmmende historier der gentages i det uendelige og denne forbindelse udgr en narrativ manifestation af gentagelsestvangens syndrom.(Clover, Carol; jet i horror In: je for je en antologi om synet. Writers &Editors, 1994, p.380.) Horrorgenrens forstelsesmodel? Den psykoanalytiske forstelsesmodel der udgr fundamentet for konventionelle horrorfilm- teori. 13 14. Robin Wood og det fortrngtesgenkomstRobin Wood: The American Nightmare (79) Projekt: At stte horrorgenrens ondskabsbegreb (ex monsteret) for formel og dermed forklare det som et udtryk for noget andet og noget mere. Freud, Marx og Marcuse. Horror: Tematiserer og fremviser det fortrngte i samfundet (ofte i form af det onde / monsteret). Konkret: Han ser den enkelte films ideologi p baggrund af et given samfunds ideologi (samfundsmssige / kulturelle kontekst) 14 15. Woods lsning:-------------------- Horrorfilm: Familien manifest niveau; (ondskabens / monsterets tilstedevrelse)-------------------- Ideologi: Samfundet latent niveau (ondskaben / monsteret som ideologisk udtryk) 15 16. WoodFamiliens centrale rolle i horror som et kondenseretbillede p samfundet (Familien er samfundetsmindste konstituerende enhed):Det som er som er galt med samfundet (dvs. det,som gennem samfundets normer er blevetfortrngt eller undertrykt) bliver i horrorfilmudtrykt via familiens problemer. Familien ihorrorfilm er alts det ideologiske brndpunkt,hvor samfundets fortrngte omrder kommer op tiloverfladen som det fortrngtes genkomst Skaber ofte monsteret. 16 17. Horrorfilmens ideologiske grundskema17 The One The Other Betegner samfundets herskende ideologi: Det monstrse, Andetheden. Loven Det fortrngtes genkomst Normaliteten Udtrykt via: den borgerlige, hvide, Udtrykt via: Other people, f.eks patriarkalske kernefamilie. Andre kulturer / etniske grupper indenfor samfundet, hvoraf Wood nvner. 1. Afroamerikanere 2. Den amerikanske indianer 3. Kvinder 18. Wood og horrorfilmenMonsteret er samfundets Anden, the Other.The Other: Alt det, som den borgerlige, patriarkalske ideologi ikke kan forlige sig med, men ndvendigvis bliver ndt til at forholde sig til. Otherness represents that which bourgeois ideology cannot recognize or accept but must deal with in one of two ways: either by rejecting and if possible annihilating it, or by rendering it safe and assimilating it, converting it as far as possible into a replica of itself (Wood)Dette kan ske p to mder:Repression (fortrngning) individets fortrngning.Oppression (undertrykkelse) samfundets fortrngning.18 19. Horrorfilmens ideologi-dramaturgiskeskema:1. Udgangsposition: normalitet og orden(fortrngningen er i kraft)2. Normaliteten trues af monsteret (det fortrngtesgenkomst).3. Hvis filmen har en happy ending, dvs. hvis monsteretelimineres, betyder det, at ordenen genoprettes(fortrngningen geninstalleres). 19 20. Wood fortrngningens genkomst Fortrngningernes genkomst finder som nvnt sit udtryk gennem begrebet the Other (Horrors klassiske monster) Men det er ogs en rkke kulturelle elementer indenfor samfundet selv: De samles i en flles kategori, som Wood betegner other people, dvs. folk der truer den patriarkalske ideologis magt: Ex. Kvinder: Kvinder er i seksualiseret og selvstndiggjort form farlige for patriarkatet. (jf. femme fatales i film noir). Jack er ansat som familiens forsrger via sin stilling, men som filmen skrider frem er det Wendy som udfrer hans pligter og dermed bliver caretaker (bde for hotellet og for familien). Jack omtaler Wendy som The old sperm bank upstairs + that bitch hun degraderes diskursivt til et mandligt og derfor medgrligt billede p kvinden, hvorfor hun kan indlemmes i the One-kategorien igen. Wendys pkldning (som kvinde i en horrorfilm)? Fremstillingen af Wendy bekrfter dermed, at the dominant images of women in our culture are entirely male-created and male- controlled (Wood, p. 10)20 21. Fortrngningens genkomst 21 kategorier af the Other Ex. Afroamerikanere Dick Halloran (i strk kontrast til hotellets overklasse, hvor alle gsterne er hvide). (-klip- 6:30) Tnk p Jacks frste mde med Halloran, under rundvisningen p hotellet: Gav ham hnden og tiltalte ham Mr. Halloran. Jack er i badevrelsescenen blevet tilbudt en bning mod en hjere socialklasse (hotellet), men frst m han overtage de racistiske holdninger som var konstituerende for den rige, hvide overklasse i de tidlige 1920ere. (jf. Gradys anakronistiske, engelse upper-class accent I corrected them, sir 22. Fortrngningens genkomst 22 kategorier af the Other Ex. Den amerikanske indianer (andre undertryktekulturer indenfor kulturen selv) Hotellet er bygget p en gammel indianskgravplads (anslr en analogi mellem hotellet ogAmerika bygget p dde indianers jord) Hotellets interir: indianermotiver overalt (vgge,tpper og mosaik); baggrund for centrale scener. Opbevaringsrummet frste gang Halloran shiner (Lg mrke til indianertemaet) 23. Calumet Den symbolske indianer 23 24. 24 Halloran bliver stand-in for indianerfiguren i TheShining: Motivisk fordobling af indianerlogoet pdsen + Halloran i forgrunden + de to kulturesflles skbne: Halloran blder til dde pindianermosaikken. 25. Wood ordenskategorien the One Overlook Hotel (hvide overklasse med sin den evige 4. juli fest) Uafhngighedsdagen: udryddelsen af den oprindelige befolkning (indianerne) og etableringen af det nye amerikanske samfund (patriarkalsk og undertrykkende for andre etniske grupper end den hvide mand). Farvesymbolik: Hotellets direktr Ullman. Wendy og Danny (fr og kort efter ankomsten)25 (-klip- Bogmrke; Wendy and Danny 26. 26 27. 27 28. 28 29. OMG! Farvesymbolik!29 30. The One >< the Other Skred i Woods kategorier Nutiden iscenesttes s