Vandreguide

  • Published on
    06-Apr-2015

  • View
    134

  • Download
    0

Transcript

Du gamle AalborgBUDOLFI-BYEN Kbmndenes byPortal. Rdhuset.Vor vandring begynder ved Aalborgs strste sevrdighed, Jens Bangs Stenhus, det sknneste borgerlige rennssancehus i Nordeuropa, opfrt i 1624 af storkbmanden Jens Bang, en typisk rennssanceskikkelse, pragtlysten og evnerig, men ogs stridbar og rethaverisk. Med sine fem etager var hans hus en knytnve i datidens bybillede og med sin udsmykning en udfordring til borgerskabet. Onde tunger hviskede om, at dets mangfoldige, groteske masker og hoveder var karikaturer af hans mange fjender, som han p denne mde hvnede sig p. Sknt Aalborgs rigeste mand, blev han aldrig medlem af byens styre. Derfor sidder han p gavlen af sit hus og rkker tunge ad rdhuset, hvorfra 2 borgmestre og 12 rdmnd styrede byens sager. Hans prgtige hus har i flere end 300 r vret rammen om Aalborgs ldste apotek og i dette lange reml aldrig vret i handelen. 2Rdhuset, som Jens Bang oprindelig rakte tunge ad, er ikke det, der ses i dag. rstallet 1759 p nordsiden og 1762 p facaden angiver byggeperioden. Ud mod Gammeltorv ses verst Frederik Vs buste og rigsvbenet samt en latinsk indskrift: Soli Deo Gloria = Gud alene ren. Over dren str kongens valgsprog: Prudentia et Constantia = Klogskab og Fasthed. Indgangsdren til det yndefulde, gule rokokohus flankeres af byens sidste gaslygter. Gammeltor v er, som navnet antyder, Aalborgs ldste torv, byens centrum. Herfra styredes byen. Her var ting- og retterstedet. Her stod galgen og kagen skamplen. Herfra mles endnu de veje, der udgr fra Aalborg. Granitobelisken midt p torvet er 0- kilometerstenen. Bankbygningen over for rdhuset er en tillempet kopi af Det Lichtenbergske Pal i Horsens. P dens vestside str der Strandstien. Vi flger den op til Algade og fortstter til hjre forbi Grotums Grd, hvor der var skole fra 1738 til 1911, og str nu ved Budolfi Domkirke, hvis mar-kante barokspir er Aalborgs midtsamlende vartegn. Som kirken str i dag, er den resultatet af 800 rs gentagne om- og tilbygninger. Nyest er stpartiet, markeret af ringkorset p tagryggen. Tidligere havde kirken indgang fra Gammeltorv. Nu er hovedindgangen fra vest, men her fra Algade er der adgang gennem vbenhuset et tidligere katolsk kapel med gode kalkmalerier. P krydshvlvet ses de fire evangelistsymboler, og over den bne bue Isaks ofring sammen med legenden om figentret, der bjede sig p Jesusbarnets befaling, s Maria og Josef kunne plukke og spise af dets frugter under flugten til gypten. P sydvggen ses bl.a. Katharina fra Alexandria og morsomme sm kentaurer. I kirkerummet br man fste sig ved altertavlen og prdike-Kalkmaleri. Budolfi Kirke.stolen, skret af Lauridtz Jensen fra Essenbk i henholdsvis 1689 og 1692, og ved marmorfonten givet 1727 af legatstifteren Maren Grotum, menBudolfi Kirke. Fra Algade.3Obels Plads p venstre hnd. Her l til 1896 de landskendte C.W Obels Tobaksfabrikker. jet fanges af et hus med rdt bindingsvrk i tre stokvrk. Det er fra ca. 1580 og hrer til Brixs Grd, der rummer rester af et middelalderligt stenhus.Aalborgstuen. Historisk Museum.glem ikke renssancepulpituret i nordre sideskib med de fortlleglade illustrationer til de 10 bud. Et lignende i sndre sideskib beretter Jesu lidelseshistorie og giver os navnene p en rkke fremtrdende mnd i Aalborg omkring 1650. Vest for kirken ligger Aalborg posthus, opfrt 1908-10 i herregrdsstil af arkitekt, professor H. Kampmann. verst i trnet ses mange sm, tilmurede bninger. Her boede til for f r siden Danmarks eneste statsansatte brevduer. Nabohuset er Aalborg Historiske Museum med skiftende udstillinger foruden de permanente, der viser oldtid til industritid, byhistorie, nordjyske glas og gammelt gedigent Aalborg-slv. Husk Aalborgstuen fra 1602. Bedre borgerligt renssanceinterir findes ikke i Norden. ( Adgang daglig kl. 10 til 17, mandag lukket). Efter museumsbesget gr turen tilbage forbi posthuset og gennem smgen mellem det og nabobygningen. Vi drejer til hjre ad Adelgade og har C.W. 4P pladsens modsatte side er der indgang til Aalborg Kloster, det tidligere Helligndskloster, der er stiftet af hderlige kvinde Maren Hemmings som helligndshus i 1431, men siden ophjet til kloster. Helligndsordenen har sin oprindelse i Sydfrankrig, hvor Gui af Montpellier omkring 1180 stiftede et broderskab. I 1204 blev han af paven kaldt til Rom som leder af klostret San Spirito in Sassia og stormester for alle ordenens klostre. Prioren i Aalborg var gennem mange r stormesterens stedfortrder i Norden, hvilket viser Aalborg-klostrets betydning. Bygningerne er opfrt i flere tempi i lbet af 1400-tallet og begyndelsen af 1500-rene, hvilket bekrftes af de smukke trappegavles forskellige blndingsmnstre. Klostret var et dobbeltkloster delt i en brdre-og sstreafdeling, og dets opgave var at tage sig af syge og gamle mennesker, en opgave det har varetaget, lige siden det blev stiftet. Klostret er et af de strste og bedst bevarede i Danmark. Kun dets oprindelige kirke findes ikke mere. Fra forgrden med det gamle dragespringvand gr vi gennem porten ind iFontne. Aalborg Kloster.sstregrden. Den tilsvarende brdregrd er ikke tilgngelig, da den er omdannet til haveanlg. Fra klostret gr turen tilbage forbi den tidligere Bispegrd, opfrt som privatbolig for Obelslgten. I Adelgade bemrker vi klostrets sydgavl med to stentavler, der minder om, at Aalborg Katedralskole havde hjemsted her fra 1554 til 1848. Langs klostrets havemur finder vi ned gennem Latinergyden, oprindelig en vandgyde til Vester, der havde sit lb her. Ad stentrappen har kvinder kantet sig gennem den smalle smge med vandspande og vasketj. Latinerne gav den navn, men brnene kalder den Musetrappen. Vi er nu p Gravensgade, byens ldste ggade med mindelser i navnet om dens gamle befstning. Vi gr til venstre op mod Algade, hvor vi drejer til hjre og beundrer bindingsvrkshuset p hjrnet af Tiendeladen, sledes kaldt efter den nedbrudte Sct. Peders kirkelade, hvor tiendekornet blev opbevaret.For enden af Algade ligger Hotel Phnix, hvis kerne er et adelspal opfrt 1783 som vinterbolig for brigadr William Halling til Dronninglund, en sagnomspunden herre, der havde hjemfrt enorme rigdomme fra sit ophold i Indien. Herfra, hvor vi str, kan vi skimte to af Aalborgs mest skattede kunstvrker: Gsepigen til venstre, sknket af C.W. Obel A/S i 1937 i forbindelse med tobaksfirmaets 150 rs jubilum, og Cimbrertyren til hjre. Vi stiler mod Tyren og ser p vor vej et par ldre smukt istandsatte huse, som blevLatinergyden.5Langs byens nyeste parkeringshus kommer vi til gaden Ved Stranden. Her ligger en gul empiregrd fra 1816. Facadens vinrankefrise med det muntre Bacchus-relief fortller, at det er bygget af en vinhandler. Navnet str i trappestenen. Nu er der restauranter i grden. Ved nste gadehjrne gr vi til hjre ad Maren Turis Gade. Maren var borgmesterfrue i 1500-tallet. Alligevel blev hun anklaget for trolddom, men frifundet. Hun boede nok i nr. 10, der sammen med nr. 4 er smukt restaureret af en privatmand. Hvor nr. 8 er nedrevet, findes et lille ndehul. Her kan et hvil kombineres med et studium i gammelt bindingsvrk, hvorefter vi gr ind ad porten til nr. 6, Jrgen Olufsens Grd, der er Danmarks bedst bevarede kbmandsgrd fra renssancetid. Her er krogede pakhuse i tre stokvrk med hejsebomme og lange rkker af luger til kornmagasinerne. I porten til stergade bemrker vi en jernstang med en kraftig krog. Her foregik alGsepigen. Vesterbro.sknet da Vesterbro i 1930erne blev skabt. Ved Tyren drejer vi til hjre ad ggaden Bispensgade og flger den til den lille springbrnd. Her skal vi til venstre ad Vester for straks efter at g til hjre ved et lille gult hus, der tidligere havde facade til en. ens lb var her mellem husrkkerne, hvor dens vand blev nyttiggjort i Nymlle. Vi skal igennem det snvre Nymllestrde over til Jomfru Ane Gade. Hvem Ane var, skndes de lrde om. Gaden er mindre end 200 meter lang, men rummer dog 26 af byens populreste restauranter. Flere med lysende navne. Midt i gaden finder vi et stort hus i nyklassisk stil med pilastre gennem tre etager og tempelgavl. Det er bygget i 1813 og blev kaldt Sildepaladset. Fra 1848 til 1889 var huset hjemsted for Aalborg Katedralskole. Vi lister gennem porten ind i skolegrden og ser det gamle, nyistandsatte gymnastikhus og et pakhus ombygget til Jomfru Ane Teatret. 6Bacchusrelief. Ved Stranden 7.Grdinterir. Jrgen Olufsens Grd.ind-og udvejning, s kunderne kunne kontrollere, at alt gik rligt til. P stergade betragter vi grdens facade. Den bestr af et stenhus med gavlen til gaden og en bindingsvrksflj, der ofte kaldes Hamborggrden. Stenhuset med den hje trappe er rigt udsmykket. Sandstensportalen med mands- og kvindehermer brer bygherren, borgmester Jrgen Olufsens initialer og rstallet 1616. I en niche hjere oppe str en dejlig dame. Til trods for sin hje alder, over 360 r, har hun holdt sig strlende. Lad os kalde hende Aalborgpigen. Fra Danske Banks grd kan vi studere hele sydlngens forlb over til Maren Turis Gade. Et betagende syn. Jrgen Olufsen var bror til Jens Bang. Da denne s huset, skal han have sagt: Kalder du det et hus? Nu skal jeg vise dig, hvorledes man bygger et hus!, hvorefter han opfrte det stenhus, der var vort udgangspunkt. stergade er i dag en gade som s mange andre, men navnet og gavlhusets storeklderporte vidner om, at her engang var bde og havn. Hvor bybusserne holder i dag, l frhen tungtlastede skuder og lossede allehnde varer. Tur nr. 1 er slut. Har man set nok for denne gang, er der kun f skridt til turens udgangspunkt og byens forretningsgader. Er der derimod flere krfter i behold, kan der fortsttes ad rute 2.Jrgen Olufsens Grd.7Langs byens nyeste parkeringshus kommer vi til gaden Ved Stranden. Her ligger en gul empiregrd fra 1816. Facadens vinrankefrise med det muntre Bacchus-relief fortller, at det er bygget af en vinhandler. Navnet str i trappestenen. Nu er der restauranter i grden. Ved nste gadehjrne gr vi til hjre ad Maren Turis Gade. Maren var borgmesterfrue i 1500-tallet. Alligevel blev hun anklaget for trolddom, men frifundet. Hun boede nok i nr. 10, der sammen med nr. 4 er smukt restaureret af en privatmand. Hvor nr. 8 er nedrevet, findes et lille ndehul. Her kan et hvil kombineres med et studium i gammelt bindingsvrk, hvorefter vi gr ind ad porten til nr. 6, Jrgen Olufsens Grd, der er Danmarks bedst bevarede kbmandsgrd fra renssancetid. Her er krogede pakhuse i tre stokvrk med hejsebomme og lange rkker af luger til kornmagasinerne. I porten til stergade bemrker vi en jernstang med en kraftig krog. Her foregik alGsepigen. Vesterbro.sknet da Vesterbro i 1930erne blev skabt. Ved Tyren drejer vi til hjre ad ggaden Bispensgade og flger den til den lille springbrnd. Her skal vi til venstre ad Vester for straks efter at g til hjre ved et lille gult hus, der tidligere havde facade til en. ens lb var her mellem husrkkerne, hvor dens vand blev nyttiggjort i Nymlle. Vi skal igennem det snvre Nymllestrde over til Jomfru Ane Gade. Hvem Ane var, skndes de lrde om. Gaden er mindre end 200 meter lang, men rummer dog 26 af byens populreste restauranter. Flere med lysende navne. Midt i gaden finder vi et stort hus i nyklassisk stil med pilastre gennem tre etager og tempelgavl. Det er bygget i 1813 og blev kaldt Sildepaladset. Fra 1848 til 1889 var huset hjemsted for Aalborg Katedralskole. Vi lister gennem porten ind i skolegrden og ser det gamle, nyistandsatte gymnastikhus og et pakhus ombygget til Jomfru Ane Teatret. 6Bacchusrelief. Ved Stranden 7.Grdinterir. Jrgen Olufsens Grd.ind-og udvejning, s kunderne kunne kontrollere, at alt gik rligt til. P stergade betragter vi grdens facade. Den bestr af et stenhus med gavlen til gaden og en bindingsvrksflj, der ofte kaldes Hamborggrden. Stenhuset med den hje trappe er rigt udsmykket. Sandstensportalen med mands- og kvindehermer brer bygherren, borgmester Jrgen Olufsens initialer og rstallet 1616. I en niche hjere oppe str en dejlig dame. Til trods for sin hje alder, over 360 r, har hun holdt sig strlende. Lad os kalde hende Aalborgpigen. Fra Danske Banks grd kan vi studere hele sydlngens forlb over til Maren Turis Gade. Et betagende syn. Jrgen Olufsen var bror til Jens Bang. Da denne s huset, skal han have sagt: Kalder du det et hus? Nu skal jeg vise dig, hvorledes man bygger et hus!, hvorefter han opfrte det stenhus, der var vort udgangspunkt. stergade er i dag en gade som s mange andre, men navnet og gavlhusets storeklderporte vidner om, at her engang var bde og havn. Hvor bybusserne holder i dag, l frhen tungtlastede skuder og lossede allehnde varer. Tur nr. 1 er slut. Har man set nok for denne gang, er der kun f skridt til turens udgangspunkt og byens forretningsgader. Er der derimod flere krfter i behold, kan der fortsttes ad rute 2.Jrgen Olufsens Grd.7Denne brochure, der er udgivet af Det Obelske Familiefond og Aalborg Turistforening, skal vre Deres vejleder under en tur p egen hnd gennem Aalborgs gamle bydel.89FRUE-BYEN Lensmandens bySlotsporten.Turen gr ad stergade mod fjorden, men fr den ns, drejer vi til hjre og fr inden s lnge je p en stor, hvid bygning med trappegavle. Det er Aalborghus, opfrt i rene 1539 til 1555 af Christian III som en trussel mod borgere og bnder i Nordjylland. Klementsfejden skulle ikke gentages; men Aalborghus blev aldrig den fstning, kongen havde tnkt sig. Dels kunne der ikke skaffes drikkevand p stedet, og dels blev der aldrig brug for den; thi nordjyderne var kuet for lange tider. I stedet blev slottet bolig for kongens lensmand og oplagsplads for de enorme naturalydelser, kronen modtog fra hele Nordjylland og egnen omkring den vestlige Limfjord. Nu rummer slottet kontorer for statsamtet, mens amtsrdet er flyttet til den nyopfrte amtsgrd i Aalborg st. Facaden mod fjorden er en alentyk, oprindelig fstningsmur opfrt af kirkekvadre fra Sct. Thgers Kirke i Vestervig og mursten fra Helligndsklostrets kirke i Aalborg. De brede bninger forneden er skydeskr. Christian IVs og10Fangehul. Slottet.og se det hele lidt fra oven. Vi finder gennem dren (der sdvanligvis er ben) i grden ud p Nytorv, anlagt 1604 af Christian IV som mnstringsplads for de heste, kongen opkbte i Nordjylland til hrens behov. Alle huse p torvet er fornyet i mands minde p nr nr. 1. Grden er opfrt i 1805 i empirestil af stadshauptmand Hans Wigelsen, som det frste privathus p slottets omrde. Vi drejer til venstre til frste gadekryds, hvor vi gr til hjre ad Slotsgade. Nu en af byens ggader, men frhen bndernes vej til Aalborghus med skattekorn og andre afgifter. Net til Bredegade, Frue-byens torv, hvor der tidligere holdtes folkemarked 1. november, fortstter vi til venstre. Lngere fremme, p hjrnet af Fjordgade og Nrregade, ligger en kbmandsgrd fra fr 1600, noget ombygget, men smukt restaureret sammen med de vrige huse p Nrregades nordside hen til det nye Medborgerhus. Vi gr ad fjordgade, hvor der p hjre side er opfrt to ldre bindingsvrkshuse. Det rde fra Vester 9 er et sent 1500-tals hus, mens det gule fra Kattevad 6 oprindelig var to nsten samtidige huse fra frst i 1800-tallet. I grden bagved er tilfrt en staldlnge fra Hjorts Grd i Slotsgade. De genrejste bygninger og Nrregadehusenes afvekslende bagsider er her komponeret sammen til et fint og sevrdigt grdinterir, der danner en strk kontrast til de store vare-og parkeringshuses bastante 11Frederik IVs kronede monogrammer over porten beretter om senere ombygninger og reparationer. Vi gr gennem porten ind i slotsgrden. (ben fra 8 til 16). Set herfra ligner bygningerne med det rde bindingsvrk mere en kmpemssig kbmandsgrd end et slot. Henne i vognporten til hjre skal vi se det mere end skumle fangehul, indbygget i selve murtykkelsen, uden lysbninger og med jernlnker i jordgulvet. En indesprring her har enten kostet livet eller helbredet. Under vestvolden er et par af de lange, underjordiske udfaldsgange og kasematter tilgngelige. De er s tilpas mrke og mystiske, at de endnu i en ngtern tid kan give rig nring til fantasien. Lg ogs mrke til det genanvendte byggemateriale: kampesten, kirkekvadre, munkesten og sm hollandske mursten. Fra slotsgrden er der gennem en lge ved vestenden af den korte sydflj adgang til slotsparken. Vi vlger denne vej og kan g en tur p voldenFjordgade 4. Fr Vester 9.cementklodser. Gennem en smge mellem husene kommer vi ud p Nrregade, hvor vi gr til venstre forbi Grnnings Grd med den smukke, uberrte sideflj i l af gadens sidste store trer. Over for Medborgerhuset med byrdssal og Det Nordjyske Landsbibliotek bemrker vi nr. 18 med velholdte portflje i empirestil. Over porten sidder en stentavle, der beretter om en ildebrand, som natten mellem den 9. og 10. april 1804 lagde husets forgnger og et nabohus i aske. Ogs her ses en mindetavle. Nr. 22, der er fra sidste halvdel af 1700-tallet, har gadens sidste empire-dr med fine udskringer.I dag er Nrregade ggade, men frhen var den Aalborgs ldgamle indfaldsvej fra st, hvor de velstillede bnder fra oplandet staldede ind og handlede i gadens kbmandsgrde. Vi gr videre til nste gadekryds. P hjrnet af Sct. Hans Gade ligger en bindingsvrksgrd, hvor der i ldre tid var garveri. Dette hndvrk, der krvede rigeligt med vand, kunne udves her, fordi grden l ud til stergravens , som var byens stgrnse, og hvis lb endnu kan kendes mellem den hje rde bygning og den gule ejendom med navnet Haabet. Her l fr et militrt vagthus med paradeplads foran. Det blev i 1816 militrt sygehus til 1857, da det aflstes af caf Haabet. P pladsen str nu Faun med satyrdreng udfrt af Otto Evens (1826-95).Vi drejer om ad ster Gravensgade og fortstter til hjre ad Sndergade, hvor gadens huse er restaureret eller nyopfrt, og hvor der er gennemfrt en omfattende saneringsplanGrnnings Grd. Nrregade 9.12med grdrydning i hele karreen Nrregade, ster Gravensgade, Sndergade og Brede-gade, sledes at der her er skabt et offentligt tilgngeligt areal med beplantning, grsplner, gangstier og hvilepladser. Fra at vre en baggade til Nrregade er Sndergade med disse forandringer gjort til et eftertragtet kvarter med gode, nyindrettede boliger, der trkker flere fastboende til bymidten og derved skaber liv i byen ogs efter forretningernes lukketider. Ogs sidegaden Klokkestbergade er omfattet af saneringsplanerne. Mens stsiden p det nrmeste er fornyet, str vestsiden intakt med 10 sm 1700-tals huse, som sammen med to andre, hvor gaden knkker til hjre, i 1772 blev sknket til Vor Frue Kirke af handelsmand Jens Jensen Nrretranders, der til gengldTilflyttet hus i Niels Ebbesens Gade.fik sin og hustruens alderdom sikret. Disse velholdte huse var forhen lejevninger, men er nu privatejede. I Niels Ebbesens Gade trffer vi et rdt bindingsvrkshus i fremmede omgivelser. Det er flyttet hertil, da det nuvrende posthus p Algade blev bygget. Tidligere var det sammen med den klosterlignende bygning bagved hjemsted for Det Nordjyske Landsbibliotek, men fra 1981 har husene vret anvendt af Vor Frue Kirke til flere forml samt af Udvandrerarkivet og af Aalborg Stadsarkiv. P stedet l i middelalderen Mariaklostret og senere Frue skole indtil 1879. Gennem Sct. Peders Strde nr vi over i Peder Barkes Gade med en rkke farverige lilleputhuse. Slippen mellem nr. 22 og 24 var tidligere en vandgyde til Lille eller Peder Barkes , der havde sit lb bag husrkken, og hvis opgave det var at skaffe vand til slottets voldgrave.Portal. Nrregade 18.Vi str nu ved Vor Frue Kirke, 13en nyromansk murstenskirke fra 1878, men den har rdder helt tilbage til 1100-tallets begyndelse. Det ses bl.a. af granitportalen ud mod Peder Barkes Gade. Den er i sin helhed Aalborgs ldste og vel nok bedste kunstvrk. Dens siksaksmykkede bueslag, de omgivende relieffers udfrelse og motivvalg viser en klar indflydelse fra engelsk byggeskik og kunst i tiden efter 1066. verst sidder Kristus i mandorlaen omgivet af de fire evangelistsymboler: Johannes-rnen, Markus-lven, Matthusenglen og Lukas-oksen. Ved hans hjre, velsignende hnd ses Lasarus opvkkelse, og modsat flugten til gypten. Under buen str Sct. Peder med Himmeriges store ngle. Udover disse gode kristne motiver vrimler det med onde, hedenske skrmmebilleder. Her er en drage og en lve, som begge er i frd med atHerodesrelief. Vor Frue Kirke.sluge et menneske. Endvidere ses en kentaur, en vildorne, en basilisk og et mandshoved p to lvekroppe. Lidt for sig selv sidder Herodes-relieffet, der beretter den engelske legende om Steffen Stalddreng, som frst af alle s Bethlehemsstjernen og fortalte det til Herodes, der blev s opbragt, at han beordrede barnemordet og lod Steffen stene. Relieffets handling skal lses fra hjre mod venstre, hvilket var det almindelige i tidlig middelalder. I kirken - indgangen er p nordsiden - skal vi se borgmester Jrgen Olufsens gravsten med legemsstore portrtfigurer, Lungernes kapel med lensmand Ove Lunges og efterkommeres store sandstensepitafier, hans hustrus malmfont i koret og borgmester Povl Pops prdikestol, bret af en lille, krumsluttet mandsling. I Hgernes kapel med de kunstfrdige smedejernslger fster vi os isr ved det store, navnlse epitafium og ved stiftsamtmand Pentz og hustruPeder Barkes Gade.14Maren Grotums marmorsarkofager. De mange renssanceepitafier p sideskibenes vgge er ogs et studium vrd, og har man god tid, lnner det sig at g i detaljer. Se f.eks. Severinus Olais (=Sren Olsens) og Johannes Joannis p sydvggen nrmest ved prdikestolen. Kvinden til hjre er Dorte Jensdatter Kjrulf. Hun havde vret gift med de to mnd og havde tre dtre med den frste, Sren. Da han dde, gav hun en slvvinkande til kirken, hvor den stadig er i brug. I 1620 blev hun brndt som heks p Skovbakken. Efter kirkebesget fortstter vi ad Peder Barkes Gade til Bredegade og drejer to gange til venstre. Vi er nu i en af de f vinkelgader, der er tilbage af tidligere tiders mangfoldighed. Gadens navn er Hjelmerstald = helmisstald = hestestald. Efter at selskabet til bevarelse af gamle Aalborghuse sammen med Aalborg kommune og private husejere har gjort et stort arbejde for at redde gadens huse og dens atmosfre af lilleby-milj, er Hjelmerstald blevet attraktiv og et mnster for bybevaring. Ved enden af gaden gr vi til hjre ad Mllegade op til Algade, hvor turen kan slutte med et besg i Grbrdreklosteret (Museum ben fra maj 2001. Indgang over for Hennes & Mauritz, Algade 19. Entr). Omkring 1250 blev et Grbrdrekloster oprettet i Aalborg. I de velbevarede ruiner fra klosteret fortlles om denne vsentlige religise institution og om byens ldstehistorie, fra markedsplads omkring 900 til middelalderby i 1200-tallet. Er det sagen at finde tilbage til turens udgangspunkt, flges Algade til venstre til det store gadekryds. Her er frit udsyn til Budolfi Kirke og til Jens Bangs Stenhus, hvor et besg i den stemningsfulde klder kan danne en vederkvgende afslutning p den lange travetur. Tak for flgeskab!Deres ledsagere p turen har vret lokalhistoriker Svend B. Olesen og tegneren, arkitekt Christian Lomborg.Hjelmerstald.15