Vinderen har altid ret

  • View
    215

  • Download
    0

Embed Size (px)

DESCRIPTION

af Peter Gade

Transcript

  • Peter Gade

  • Kristine Jgesen Wilkens

    PETER GADE

    Vinderen har altid ret ...

    LINDHARDT OG RINGHOF

  • 4Kristine Jgesen WilkensPeter GadeVinderen har altid ret ...

    2012 Kristine Jgesen Wilkens, Peter Gade & Lindhardt og Ringhof Forlag A/SForlagsredaktion: Elise H. NrholmOmslag: Olga Bramsen med foto af Alexander FlemmingBogen er sat med Palatino hos Christensen Grafisk og trykt hos Scandbook

    ISBN 978-87-11-39275-11. udgave, 1. oplag 2012

    Kopiering fra denne bog m kun finde sted p institutioner, der har indget aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nvnte rammer.

    www.lindhardtogringhof.dkLindhardt og Ringhof, et selskab i Egmont

  • 5FORORD

    Der hnger en fjerbold i min stue. Fra en snor i loftet svver den over jorden. Det meste af tiden uden at bevge sig, men indimellem flyver den frem og tilbage nr Alma og Nanna klasker til den med en bad-mintonketsjer. Det synes de er sjovt, og det er derfor, jeg har hngt den op. Men jeg fler mig ikke overbevist om, at den skal hnge der. Jeg ved ikke, om jeg har lyst til, at Alma og Nanna skal tt p den fjerbold. Den fjerbold, som rummer s store modstninger for mig.

    Umiddelbar glde og leg er det allerfrste, jeg tnker, nr jeg ser den. Jeg forbinder den ogs med tryghed og med lidenskab, men ogs med smerte.

    Siden jeg var barn, har mit fokus vret p den fjerbold. Jeg har holdt den imellem mine fingre, mens min fine barnehnd er vokset til en strk, senet hnd. Mens jeg har udviklet mig fra at vre dreng til ung mand og far. Gennem den fjerbold har jeg set livet mit eget og andres. Det har fltes trygt, men p mange mder ogs begrnsende. Jeg er meget andet end badmintonspilleren Peter Gade, og dette andet skal nu have plads. Det er blevet tid til at ndre mit fokus, se andre steder hen.

    Det har jeg for s vidt altid gjort set og erfaret. Sdan er mit sind indrettet, sdan fungerer jeg. Min barndom og mine mange r p badmintonbanen har udstyret mig med et veludviklet sanseapparat, og de seneste mere end 15 r har jeg arbejdet med ogs at forst og srligt forst mig selv. Jeg er get p opdagelse i rum, som fltes utrygge at bevge sig ind i, men samtidig dragende. Denne bog har vist sig at vre en naturlig del af dn proces. Nu inviterer jeg dig som lser indenfor. Det sidste har vret grnseoverskridende. Det fles srbart at lgge sit liv frem, men frst og fremmest fles det rigtigt,

  • 6og nr jeg har den flelse, ved jeg med mig selv, at jeg skal fortstte, uanset hvor svrt det er.

    Tidspunktet er det rette. Jeg er klar. I det seneste r har jeg dag for dag taget et skridt vk fra den verden af vindere, hvor jeg ikke har flt, at der var plads til at vakle i troen og til at tvivle. Denne gradvise lsrivelse fra badmintonbanens firkantede liv har betydet, at jeg er blevet klar til at fortlle om det, der er mig p godt og ondt. Jeg vil fortlle om de nuancer, jeg rummer. De fr sjldent plads i et flygtigt mediebillede, men det er ogs frst nu, jeg mrker en frihed til at bne op, fordi jeg ikke lngere fler mig lst af den sandhed, jeg har kmpet imod at vinderen altid har ret. Nu gr jeg et nyt liv i mde. Jeg er nysgerrig, jeg glder mig og jeg er usikker, men jeg kan se frem til en hverdag uden facit.

    Sdan er det ogs med denne bog. Den rummer heller intet facit. Den rummer min historie, fortalt lige nu, og hvor den ender, ved jeg ikke.

    Der hnger en fjerbold i min stue. Fra en snor i loftet svver den over jorden. Den har fyldt alt i mit liv. Det gr den ikke mere, men den vil altid vre der.

    Peter Gade, august 2012

  • 7Prolog

    Det er fyrvrkeriet, der vkker Peter, men det er Paul McCartneys stemme, som flger efter braget, der holder ham vgen. Fra sin seng ved vinduet p syvende etage i et af de mange etagebyggerier, der ud-gr den olympiske by, ligger Peter stille og lytter til den gamle beatle, som synger Hey Jude. Med fire dgn til fredagens bningsceremoni er prverne i fuld gang p det olympiske stadion, som Peter kan se fra vrelset. Selv skal han ikke deltage i begivenheden. Den beslutning har han truffet hjemmefra. Han har prvet det, og han vil ikke bruge ressourcer p at skulle st op og vente og g rundt i alle de timer op til hans frste kamp og isr ikke efter at han de seneste mange mneder har djet med en drlig fod. Han har slet ikke vret i tvivl om, at det var den rigtige beslutning, men det bliver han nu. Mens de velkendte toner af hittet fra 1968 stiger til vejrs mod Londons himmel denne lune sommernat. Tanken om, at 80.000 tilskuere og atleter p tvrs af na-tionalitet finder sammen i t verdenskor under omkvdets rkke af universelle na na naer fr det til at sitre i Peter. Skulle jeg alligevel g med det er trods alt sidste gang, jeg er med til et OL, lyder det sprgsml, der dukker op.

    Det gr det igen to dgn senere, da et nyt stykke musik slipper ud fra det olympiske stadion og ind gennem vinduerne i OL-byen. Denne gang er det lyden af nummeret Eclipse fra Pink Floyds mestervrk The Dark Side of the Moon, der ikke vil slippe sit greb i Peter og som dagen efter fr ham til at lede p engelske mediers hjemmesider efter et svar: Kommer Pink Floyd til bningen? S gr jeg ogs, tnker Peter. Jeg kan ikke sige nej til at g indmarch med mit favoritband p scenen.

    Tvivlen kommer uventet. Det samme gr den kraft, som OL-stem-

  • 8ningen rammer Peter med. De seneste mange mneder har han holdt sig selv i et fast jerngreb i et forsg p at holde fokus p forberedel-serne frem mod sit fjerde OL den sidste store opgave i karrieren. Selvdisciplinens kunst har Peter altid mestret. I s ekstrem grad, at han de seneste mange r har vret bevidst om at fylde sin tilvrelse med indhold, der kan udgre en modvgt til den kontrol og de krav, hans liv i elitesporten er prget af. En mission, som efter det seneste rs omvltning i hans liv uden for badmintonbanens streger har v-ret ekstra pkrvet, men samtidig srligt svr at gennemfre. Skils-missen og det nye liv som alenefar har budt p sorg og fortvivlelse og ikke mindst uvished, der er blevet forstrket af den afsked, han inden lnge skal tage med sit badmintonliv hans identitet igennem et helt liv. Selv om Peter altid har flt sig bedst i pressede situationer, har han mttet konstatere, at han alt for lnge har bevget sig p grnsen af sin formen. Men i et forsg p at skabe det bedst tnkelige udgangs-punkt for sin OL-deltagelse har han negligeret sit behov for hele tiden at strbe efter balance, og han har i stedet kanaliseret al energi mod sine to dtre og i processen frem mod OL.

    Siden Peter forlod Danmark og sammen med resten af badminton-truppen ankom til OL-byen, er det imidlertid, som om han har givet slip. Ikke meget, men en anelse. Han var fr afrejsen til London be-vidst om, at en forudstning for at skabe et godt resultat var, at han skulle have det godt under OL, det var en vigtig mission. Og helt i trd med den udvikling, han de seneste r har gennemget, er det, som om hans sind har lyttet til hans instinktive behov og bnet sm sprkker, som OL-nden nu siver ind ad. Peter kan mrke, at han har det godt, da han torsdag formiddag efter ankomsten mandag sidder p en af de bagerste rkker i et lokale, hvor det store, flles danske pressemde afholdes med halvandet dgn til bningsceremonien. Peter har haft det rigtig sjovt de seneste dage. Det lille vrelse med to senge og et smalt skab som eneste inventar deler han med Carsten Mogensen, kaldet Nuller, der er hans faste vrelseskammerat, og toilettet og ba-det ude p gangen deler de med holdkammeraterne Joachim Fischer og Jan . Jrgensen. Michael Maze og hans bordtenniskollega Allan Bentsen bor ogs i lejligheden, Frederik Lchte Nielsen, der er til OL

  • 9som hittingpartner for Caroline Wozniacki, har gjort dem selskab, og det samme har Peters gode ven Jim Laugesen, eller Lauge, som Peter kalder ham, der ogs bor i OL-byen, fordi han er badmintonlandstr-ner i Irland. De har vret p lejrskole, som er det ord, Peter beskriver opholdet i OL-byen med over for pressen. Udenfor har solens strler siden mandag banket ned fra en skyfri himmel, og nedenfor p Vil-lage Plaza har performere i farvestrlende kostumer i rotation opfrt deres indstuderede show, der er OL-byens officielle velkomst til de 10.000 atleter fra de 204 nationale olympiske komiter. Et potpourri af Queen-hit er p hj volumen strmmet ud af hjtalerne, krydret med en velkomsttale forfattet i de olympiske idealers tegn.

    De samme idealer, som formanden for Londons organisations-komit, Sebastian Coe, et dgn senere hylder, da han byder verden velkommen til den britiske hovedstad og erklrer, at OL bringer verdens folk sammen i harmoni og venskab og fred for at fejre det, der er bedst ved menneskeheden.

    Et spor, prsidenten for IOC (Den Internationale Olympiske Komit ), Jacques Rogge, ogs gr ud ad, da han i sin tale fortller, at Storbritannien var stedet, hvor begreber som fairplay og sportsman-ship for frste gang blev nedfldet som hndgribelige regler i sportens verden, og da han nsker atleterne tillykke med deres OL-deltagelse og tilbyder dem alle at blive gte olympianere:

    Den re bliver ikke bestemt af, om du vinder, men af hvordan du konkurrerer. Karakter tller langt mere end medaljer, som han siger.

    Peter er enig, men han har kmpet med at tro p den overbevis-ning kmpet med ikke bare at sige ordene, men fle dem og leve efter dem.

    Afvis doping. Respekter jeres modstandere. Husk p, at I alle er rollemodeller. Gr I det, vil I inspirere en hel generation, lyder ordene fra Jacques Rogge.

    Det har Peter alt sammen gjort, og han ved, han har inspireret brn og unge mennesker. Det bliver han igen og igen mindet om, som da han forleden modtog et fanbrev fra Taiwan.

  • 10

    Til Peter Gade, den store:Mit navn er Chang-Li Hsu. Jeg er studerende og amatrbad-mintonspiller fra Taiwan Taipei. Tilgiv mig, at jeg henvender mig, den eneste grund til, at jeg skriver dette brev, er, at jeg